Rekordstor opbakning til indsamling af skrald

Saligaatsoq har for alvor bredt sig til hele landet

Arkiv
Offentliggjort

Den årlige hovedrengøring af naturen og udearealer, Saligaatsoq er nu gennemført i store dele af landet.

Lige fra Nanortalik i syd til Aasiaat i nord, samt i Upernavik har borgerne været ude for at samle skrald ind. Rekordmange bosteder har deltaget i år.

- Saligaatsoq er i år blevet åbnet op for alle og det har betydet at det er første gang i Saligaatsoqs historie, at så mange byer er med til planlægningen og til selve oprydningen – i alt 15 byer og flere bygder, hedder det i en pressemeddelelse fra CSR Greenland, der står bag projektet.

Det har deltaget mange frivillige ligesom skoleklasser, virksomheder og Facebookgrupper som 'Plastic Not So Fantastic' har meldt sig under fanerne.

- Den lokale kreativitet har været stor under afholdelsen af Saligaatsoq. Alt fra ’Get fit while cleaning’ til private initiativer med præmier til deltagerne.

Den gyldne opsamler blev i Nuuk vundet af Tornge Qaavigaq fra Qaanaaq og som har deltaget andet år i træk - som patient på Dronning Ingrids Hospital.

De sidste Saligaatsoq arrangementer afholdes i Nordgrønland og i Østgrønland i august, da der til dels stadig ligger sne og gemmer på skraldet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Tornge Qaavigaq
Powered by Labrador CMS