Rejerne betaler velfærds-gildet

Det fremgår af finansloven for 2018, som der er indgået forlig om, og som skal tredjebehandles på mandag.

Ekstra rejeindtægt på knap 80 millioner kroner

Rejerne vil samlet set give landskassen en ekstraindtægt på i alt 79,4 millioner kroner, der skal lægges oveni de forventede 185 millioner kroner, som finanslovudspillet opererede med i august.

Ressourceafgiften, en ny lov, som et flertal vil stemme igennem på mandag, fastsætter en afgift på rejer, der løber op i 59,4 millioner kroner. Hertil skal man putte yderligere 20 millioner kroner i form af rejeafgifter, fordi kvoten på rejefiskeriet hæves i 2018 efter anbefaling fra biologerne.

Fiskeriet efter hellefisk går ikke som planlagt i år, men alligevel forventer finansdepartementet, at man får over 26 millioner kroner ind i landskassen via den nye lov om ressourceafgifter.

Derimod ser det ud til, at man har anerkendt, at makrelfiskeriet ikke når de højder, som man tidligere har opereret med. Her er afgiften på makrelfiskeriet nedjusteret med otte millioner kroner.

Flere skattepenge i spil

En anden stor bidragyder til, at husholdningsbudgettet går i plus, er grønlændernes skattebetaling.

I de seneste par måneder har skattebetalingen taget et løft, som får finansdepartementets økonomer til at vurdere, at man næste år vil få ekstra 15 millioner skattekroner i landskassen.

Læs også om finansloven: Selvstyret parat til at sælge ud af arvesølvet