PIONER

Reddet af jernvilje og ny studieby

Majken Djurhuus Poulsen blev færdiguddannet med bravur og fik garvede geologer til at spærre øjnene op, men undervejs var hun ved at gå kold i studiet

Specielt kombinationen af arbejdet i felten og undersøgelserne tilbage på kontoret tiltaler Majken Djurhuus Poulsen ved geologi
Offentliggjort

Allerede før Majken Djurhuus Poulsens specialerapport i geologi var færdigskrevet, begyndte interessen at sprede sig. Hvad er hun ved at afdække hende den unge grønlandske geologistuderende i Danmark?

Interessen nåede helt til Island. Et kuld garvede geologer - nogle med over et halvt århundredes erfaring udi studiet af vulkaner og jordskorpens bevægelser - valgte at invitere Majken Djurhuus Poulsen på besøg til et foredrag.

Hendes påbegyndte speciale fokuserede på åbningen af Nordatlanten. Den dramatiske begivenhed for 54 1/2 millioner år siden, hvor 140 gigantiske vulkanudbrud gentagene gange spruttede løs. Kontinentalsprækken åbnede sig, og den landmasse, vi kender som Grønland i dag, løsrev sig fra Skandinavien.

Mange dele af den proces er stadig et mysterium. Dermed også hvordan såkaldte vulkanske hotspots som ved Island, Hawaii og i Stillehavet egentlig opstår og udvikler sig.

Ved at studere oprindelsen af askelag fra åbningen af Nordatlanten kunne Majken Djurhuus Poulsen bidrage med en lille brik i puslespillet til forståelsen af vor klodes skabelse – og fortsatte forandring.

At der så var tale om en undersøgelse fra en geologi-studerende som end ikke var færdig, var de islandske geologer ligeglade med. Majken Djurhuus Poulsen var på sporet af noget yderst interessant, og de ville gerne følge processen og høre mere.

– Det var ret overvældende at skulle holde foredrag for dem, mindes Majken Djurhuus Poulsen, der er 33 år og stammer fra Nanortalik.

Er sliddet værd
Hun færdiggjorde sit speciale sidste år. Specialet fik ros og faglig anerkendelse. Majken Djurhuus Poulsen blev dermed M.sc. i Geologi-Geoscience efter fem års universitetsstudier. Grønlands første kvindelige af slagsen

I dag arbejder hun i Nuuk for det nyåbnede kontor for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS). Hun er med til at beskrive og undersøge Grønlands geologi– og hvilke mineraler og metaller undergrunden gemmer på.

- Det er rigtig spændende. Grønland er lidt geologers mekka, især fordi der stadig er pionerarbejde i Grønland, siger Majken Djurhuus Poulsen.

Men før at hun kom så langt, var hun undervejs ved at gå kold i geologi-studiet. Det foregik 4000 kilometer væk i Århus. Distancen og de kulturelle forskelle spillede ind.

- Man følte sig anderledes og mere tilbageholdende end ens studiekammerater. Det kan være svært at bede om hjælp og nok endnu sværere, hvis man har sprogproblemer. Man skal også vænne sig til, at det er nogle store hold, så man har ikke lige så tæt forhold til lærerne, som vi er vant til herhjemme, siger Majken Djurhuus Poulsen.

Bosat i Århus oplevede hun sygdom og dødsfald i familien, men kunne kun hjælpe til over telefonen. Julen blev fejret i Danmark i selskab med hendes fars del af familien. En gang om året om sommeren tog hun tilbage til Nanortalik for at se mor, far og venner samt deltage i feltarbejde.

- Man skal vide, at det ikke er nemt at være uden for Grønland. Men i sidste ende får du en uddannelse, hvilket er meget værd. For mig er en uddannelse lig med flere åbne døre. Jeg ville ikke begrænse mig, betoner Majken Djurhuus Poulsen.

Bedre studiemiljø
Hundredvis af studerende har prøvet at rejse til Danmark med drømmen om at fuldføre en universitetsuddannelse. Men undervejs går noget galt.

Slukørede rejser de tilbage uden et eksamensvis i kufferten. At Majken Djurhuus Poulsen ikke blev en del af den triste statistik, tror hun skyldes to faktorer.

- Jeg ville bevise, jeg kunne. Jeg er stædig og ved, jeg har viljen, når jeg sætter mig noget for, siger hun.

Dertil kommer, at hun måtte lære en lektie, som de danske universiteter ikke er flinke til at skilte med. At det er langt fra ligegyldigt hvilket universitet, man vælger at læse eksempelvis jura, samfundsvidenskab eller medicin ved.

Studiemiljøerne kan være væsensforskellige, og alle de forskellige universiteter har hver deres måde at vælge at prioritere hvilken dele af et universitetsfag, de finder vigtigt. Dermed kan ens studievalg opleves meget forskelligt rundt om på universiteterne, selvom der ellers er tale om nøjagtig samme fag.

I tilfældet med geologi har Københavns Universitet eksempelvis større fokus på hårde mineraler end Aarhus Universitet. Og netop studiet af de hårde mineraler var, hvad der i første omgang tiltrak Majken Djurhuus Poulsen ved geologi.

Undervejs valgte hun derfor at stoppe på Aarhus Universitet. Hun trak teltpælene op og flyttede tværs gennem Danmark for at fortsætte geologi-studiet ved Københavns Universitet.

En flytning der straks føltes rigtig.

- Studiemiljøet og stemningen var meget mere mig. Der var mange flere forskellige typer blandt andet pensionister i klassen, mindes Majken Djurhuus Poulsen.

En ekstra fordel var, at GEUS har tæt tilknytning til Københavns Universitet. Så selvom Majken Djurhuus Poulsen fysisk nu befandt sig endnu længere væk fra Grønland, følte hun, at hun var kommet tættere på.

- Jeg havde i forvejen haft kontakt med GEUS blandt fra feltarbejde i sommeren i Grønland. GEUS har mange års erfaring med arbejde i Grønland, og er GEUS gode til at hive fat i de grønlandske studerende under studiet og tilbyde studenterjobs, fortæller Majken Djurhuus Poulsen.

Ammehjerne og søvnmangel

Fejlvalget af Århus som studieby var dog ikke alt af det onde.

I den jyske by mødte Majken Djurhuus Poulsen den mand med, hvem hun har to børn med og lever sammen med. Han er også fra Grønland og var i Danmark for at uddanne sig til tømrer. Da parrets to børn på i dag 4 og 6 år kom til verden, var Majken Djurhuus Poulsen henholdsvis ved at afslutte hendes bachelorgrad om bjergarter ved Kuannersuit, og så kom nr. to imellem hendes kandidatgrad.

Børnene betød, at Majken Djurhuus Poulsen måtte snuppe to års pause i alt fra universitetet. Med ammehjerne og kronisk søvnmangel vendte hun så tilbage til det krævende studie.

- Det er naturligvis hårdt, men jeg følte også, at man bliver mere fokuseret, når man bliver forælder. Jeg blev fast besluttet på at gøre studiet færdig. Det var dog ekstra svært under eksaminerne, fordi så kan man bare ikke forberede sig i al tid, man vil fordi der jo også er et lille barn, der skal passes. Uden baby kunne jeg måske have fået endnu højere karakterer, men det må man bare gå på kompromis med, mindes Majken Djurhuus Poulsen.

I dag ser hun det som en kæmpe fordel, at hun valgte at få børn under studiet. Jobbet som geolog veksler nemlig mellem arbejdet på kontoret, rejser og arbejdet i felten, hvor der bliver indsamlet prøver. Et arbejde der typisk foregår i afsondrede områder, og hvor geologerne kan være væk i op til fire uger. Variationen af arbejdet på kontoret og i felten er Majken Djurhuus Poulsen ellevild med.

- Når børnene så snart er lidt større, kan jeg jo godt tillade mig at tage ud i felten. Stederne man kommer til kan være meget øde og nærmest uset af andre mennesker. Det er rigtig spændende, fortæller Majken Djurhuus Poulsen.

Du kan få endnu flere studietips i det nye studietillæg sammen med den nye udgave af Sermitsiaq.

Læs bl.a. om Inge-Marie Rosing, som i en alder af 48 år er gået i gang med læreruddannelsen. Om Mia Irene Sommer Steffensen, der i sommer scorede topkarakter til sidste eksamen i Danmark som fysioterapeut, men ikke får svar på sine jobansøgninger i forsøget på at komme tilbage til Grønland. Om de mange forskellige uddannelser her i landet.

I tillægget kan du også læse endnu mere om Grønlands første kvindelige geolog. Læs om hvilken oplevelse som overbeviste Majken Djurhuus Poulsen om, at hun skulle læse geologi. Og læs hvilke sejlivede myter og misforståelser om råstofferne, hun håber at være med til at stampe i jorden.

Køb din udgave af Sermitsiaq her

Powered by Labrador CMS