Redaktøren anbefaler: Vi skal ikke sidde fast i fortiden

39 års medlemskab kan hænge i en tynd tråd. I hvert kræver det indrømmelser, hvis Grønland fortsat skal være en del af Nordisk Råd.

Det var budskabet, som Múte B. Egede leverede på Nordisk Råds møde i Oslo, hvor fem alvorligt lyttende statsministre måtte lægge øre til Mútes bandbulle.

Mette Frederiksen (S) er den første af de fem til at række hånden frem. Pressedækningen fra selve rådsmødet var begrænset, men af en skriftlig orientering fra Rigsombudsmanden i Nuuk til Folketinget fremgår, at Mette Frederiksen i sine afsluttende bemærkninger på rådsmødet argumenterede for et mere ligeværdigt samarbejde med Grønland.

- Må jeg ikke bare sige til sidst, at det nordiske samarbejde også skal udvikle sig. Vi skal aldrig sidde fast i det, vi har, og det, vi plejer at gøre. Og derfor vil jeg anbefale, at både Grønland og Færøerne får en stærkere placering i det nordiske samarbejde, sagde statsministeren.

Hvad betyder det?

Udtalelsen viser dansk imødekommenhed, men adresserer ikke det vitale spørgsmål: Nemlig om Grønland og Færøerne kan opnå stemmeret – og ikke kun taleret – i Nordisk Ministerråd på lige fod med Danmark, Sverige, Finland, Island og Norge?

For først dermed bliver de to selvstyrende lande fuldgyldige medlemmer af rådet.

Da Mette Frederiksen vendte hjem fra Oslo, stod det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg (SP), da også klar i folketingssalen med netop dét spørgsmål:

- Har statsministeren mulighed for at uddybe, hvordan vi skal forstå den her udmelding? For det er første gang, at den her udmelding er kommet så klart, og skal vi forstå det sådan, at den danske regering støtter ønsket om et fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd?

Mette Frederiksens svar var lidt henholdende:

- Det er jo på det her område sådan, som det er med alt andet, der vedrører udenrigspolitik, at det er grundloven, der er den juridiske ramme med de muligheder og de begrænsninger, som den tilskriver. Så jeg vil ikke kunne give et fyldestgørende svar på det. Det, jeg sagde på mødet i Nordisk Råd, er, at der er et ønske, det bakker jeg op omkring, men det er ikke sådan, at hverken Færøerne eller Danmark har defineret, hvordan det så præcis skal se ud, sagde Mette Frederiksen.

Staten Grønland

Hvis Statsministeriet ønsker at kende de grønlandske ønsker, kunne hun med udbytte følge debatterne om Nordisk Råd, som Inatsisartut var rammen om i den forløbne uge, og som fik ekstra brændstof af Múte B. Egedes udmelding i Oslo.

Onsdag var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) hovedperson i årets sidste spørgetime i Inatsisartut, hvor hun fra start blev bombarderet med spørgsmål om Mútes tale.

- Vi er nu kommet med den klare melding, at vores land skal inddrages på linje med alle andre lande, ellers vil vi sætte spørgsmålstegn ved vores deltagelse i Nordisk Råd, svarede Vivian Motzfeldt på et af de nærgående spørgsmål.

Hun opfatter den blussende debat om Nordisk Råd som endnu et eksempel på, at Grønland gør klogt i at forfølge målet om selvstændighed.

- Så længe vi ikke er en selvstændig stat, skal vi bruge mange kræfter på at deltage på lige fod med de andre nordiske lande. Derfor er det vigtigt at stræbe imod at realisere statsdannelsen. Der er et kæmpe arbejde foran os, sagde hun onsdag.

Senere samme dag oplyste hun, at selvstyret har modtaget »et omfattende dokument fra staten indeholdende juridiske argumenter om, at Grønland og Færøerne ikke kan være fuldgyldige selvstændige medlemmer af internationale organisationer«.

- Når det er blevet oversat, vil det blive delt med relevante udvalg i Inatsisartut, oplyste hun.

Ifølge Motzfeldt er Naalakkersuisut klar til at igangsætte en dybere evaluering af Grønlands deltagelse i Nordisk Ministerråd.

- Hvis Grønland heller ikke har indflydelse eller stemmeret på områder, som Grønland har overtaget og har kompetencer indenfor, skal det revurderes om Grønland i det hele taget skal deltage, lyder den klare udmelding fra Motzfeldt.

Værdifuldt

Der udtrykkes dog ikke kun skepsis i forhold til det nordiske samarbejde. Fra flere sider i Inatsisartut peges også på værdien af forankringen i det fælles, nordiske samarbejde.

- De nordiske lande har gjort en masse rigtigt. Eksempelvis med tilgangen til et moderne velfærdssamfund og et velfungerende uddannelsessystem. På den baggrund bør Nordisk Råd i høj grad ses som et forum, hvor vi kan opnå værdifuld indsigt i, hvordan de nordiske lande gør og lade os inspirere heraf med henblik på at udvikle vores velfærdssamfund og uddannelsessystem, siger Nivi Olsen (D).

Hun er på linje med de andre partiordførere i synspunktet om, at der børe indføres tolkning til grønlandsk i rådet. Ifølge Doris J. Jensen, som er en af de 87 nordiske parlamentarikere i Rådet, så kan det i dag til tider være meget anstrengende og trættende i timevis at følge med i debatterne, når de ikke foregår på ens modersmål.