Rapport om redninger: 33 personer er forsvundet

De seneste fem år er 33 personer meldt savnet i naturen. Hertil kommer et højt antal omkomne. Sidste år var der flere jollefiskere end normalt, som faldt overbord.

SAR-beredskabet klar til at rykke ud.
Offentliggjort

Grønland er et farligt land at færdes i. Truslerne lurer derude: Det iskolde vand, den usikre is og et pludseligt, voldsomt uvejr. Storme, tåge og snefald. Samt det mægtige landskab, man let kan fare vild i, skriver avisen AG.

SAR-tjenesten står parat til at rykke ud – døgnet rundt, året rundt – for at redde menneskeliv. Men nogle gange er der desværre ikke noget at stille op. Folk forsvinder, falder overbord og drukner. Eller dratter ned i sprækker i Indlandsisen.

Forleden blev Folketingets Grønlandsudvalg præsenteret for den årlige rapport fra Skibsfartens- og Luftfartens Redningsråd, som indeholder en statistik over omkomne og savnede i perioden 2016 til 2020.

Tallene viser, at 25 er omkommet de seneste fem år. Og 33 er savnede. I alt 58 personer, hvoraf der i enkelte tilfælde måske stadig er håb hos efterladte om, at de på et tidspunkt findes.

Fiskerne falder overbord

Ifølge den nye rapport om SAR-tjenesten blev 2020 et højst usædvanligt år. Der var langt mindre at lave for redningsfolkene i forhold til de forrige år især på grund af færre turistbesøg

– Der har været et markant fald i antallet af redningsoperationer på grund af restriktioner og rejsebegrænsninger under corona-pandemien, fremgår det af redegørelsen.

Læs hele artiklen i ugens AG her:

Powered by Labrador CMS