Randi: Vi har ikke opgivet sproget
Jeg vil kæmpe for det grønlanske sprog hele mit liv, siger Randi Broberg som kommentar til ugens AG-forside
I den nyeste udgave af AG kan man læse at Partii Inuit har opgivet sprogkampen. Kun fire ud af 16 indsendte punkter til efterårssamlingen blev godkendt, og kun et enkelt omhandler sprog.
- Partii Inuit vil aldrig give op med at kæmpe for vores egen sprog! Og jeg vil personligt aldrig opgive med at kæmpe for det grønlandske sprog i hele mit liv!, lyder det fra Randi Broberg i sin facebookside, til reaktion over AG's forside.
Hun fortsætter:
- Journalisterne er gode til at lave beskidte tricks, og de er gode til at nedgøre! De tror, at vi har givet op, men det er som om at de også opildner os, raser Randi Broberg på sin facebook-side.
Hun har fremsendt flere dagsordner om sprog til Inatsisatut, men de blev ikke godkendt.
- Det er bitte små ting der gjorde, at mine forslag om vores sprog ikke kunne godkendes til dagsordner i Inatsisartut. På grund af vores stive struktur er det som om, at tingene bliver lukket, siger Randi Broberg.
Og det bliver heller ikke sidste gang, at Partii Inuit fremstiller dagsordner om sprog i Inatsisartut.
- Jeg ser meget frem til de kommende fire år. Og jeg skal nok vise de forslag om sprog, der blev ikke godkendt her på min facebookside, lyder det fra Randi Broberg.