Randi V. Evaldsen: Ilanngaassivik skal ikke gælde for alle

Naalakkersuisut har netop sendt et lovforslag i høring omkring et nyt inddrivelsessystem, der er blevet døbt Ilanngaassivik. Det skal træde i kraft i det nye år og det går ud på, at borgernes løn skal forbi de offentlige myndigheder, før lønnen bliver udbetalt.

På den måde kan det offentlige tage betaling for udgifter som husleje, varmeregning eller betaling til børnehaver og vuggestuer.

Demokraterne er ikke imod

Forslaget, der oprindeligt kom fra Demokraterne, møder derfor også opbakning fra partiets formand Randi V. Evaldsen. På nær et enkelt punkt.

- Det (Ilanngaassivik, red.) har vi sådan set ikke noget imod. Der, hvor vi bliver skeptiske og kritiske, er, når den del af befolkningen som ikke har gæld og selv kan styre sin økonomi, skal berøres. Det er ikke meningen, siger Randi V. Evaldsen, formand for Demokraterne og fortsætter:

- Dem, som skal have hjælp, er dem, som ikke selv kan administrere deres penge og skylder penge til blandt andet det offentlige.

LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut strammer kursen over for dårlige betalere

Groft indgreb i den personlige frihed

Randi V. Evaldsen slår fast, at hvis ikke der bliver lavet ændringer på dette punkt, så kan Demokraterne ikke være med på idéen om den nye inddrivelsesordning.

- Her er Demokraterne nødt til at fastslå, at vi ikke kan gå med til, at det offentlige skal administrere penge for borgere, der ikke har gæld til det offentlige. Det betragter vi som et groft indgreb i den personlige frihed, og i befolkningens ret til at bestemme over sine egne penge, siger Randi V. Evaldsen og fortsætter:

- Ilanngaassivik skal derfor kun gælde for borgere med gæld til det offentlige.

Borgerne skal lære privatøkonomi

Randi V. Evaldsen ser også gerne, at man fremover gør mere for at forebygge problemet.

- Først og fremmest skal vi gøre alt, hvad vi kan for at tvinge dem, der har gæld til at betale, hvad de skylder. Dernæst skal vi have sat gang i initiativer, der kan forebygge, at borgere uden betalingsevne stifter gæld. Derefter skal borgerne også lære privatøkonomi, budgettering og forbrug, så vi i fremtiden har minimal gæld til det offentlige.

Sidste år lå gælden til det offentlige på 830 millioner kroner. I år lyder regningnen på 935 millioner kroner.