Annonce
Randi giver Kim den kolde skulder
Demokraterne trækker sig fra koalitionsforhandlingerne med Siumut, skriver KNR.
Kim Kielsen vej til magten er blevet lidt tungere her onsdag aften. Demokraterne meddeler nemlig, at de trækker sig fra forhandlingerne. Det skriver KNR.
Annonce
Demokraternes formand Randi Vestergaard Evaldsen siger til KNR, at det er spørgsmål om forfatningskommissionen og sænkelse af selskabs- og personskatten, der skiller.
Med Demokraternes beslutning er mulighederne for Siumut blevet betydeligt indskrænket.
En koalition med Inuit Ataqatigiit er stadig en mulighed. Som vi fortalte tidligere har dog også IA en række barske krav til en mulig koalitionspartner.
Uden IA kræver det støtte fra både Partii Naleraq, Nunatta Qitornai og Atassut, hvis Siumut skal mønstre et flertal.