Demokraterne
Randi ændrer ikke sin ledelsesstil
I protest over ledelsen i Demokraterne forlod Tillie Martinussenfor nyligt partiet, mens Michael Rosing af samme grund forlod partiet tidligere på året. Men formanden for Demokraterne ser ingen grund til at ændre sin ledelsesstil
- Demokraterne er ikke længere et protestparti, men nu kører vi på realpolitik. Måske er det grunden til, at nogen har forladt partiet.
Det siger Demokraternes formand Randi Vestergaard Evaldsen til Sermitsiaq.AG, efter Tillie Martinussen forlod partiet for nyligt.
Randi Vestergaard Evaldsen ser heller ingen grund til at ændre sin ledelsesstil, på trods af, at Tillie Martinussen og Michael Rosing har forladt partiet i protest.
- Måske er der nogen, der ikke kan lide min ledelsesstil, men jeg vil så sige, at der er langt flere, der melder sig ind i partiet end dem, der forlader partiet. Aldrig har vi haft så mange afdelinger i kysten. Måske kan to ikke lide min stil som leder, men langt flere kan se, hvad det er bedst for landet, svarer hun i et spørgsmål, om hun vil ændre sit ledelsesstil.
Læs: Demokraterne mister profil – afdeling nedlagt
Ser fremad
- Hvordan vil partiet undgå at miste medlemmer i fremtiden?
- Alle medlemmer i partiet er vigtige, men det er også vigtigt at huske, hvem det er, der har trukket partiet frem. Ja, nogle af vores medlemmer har forladt partiet, som ikke har fået særligt mange stemmer. Men i vores egne tal kan vi se, at flere melder sig ind i partiet. Derfor kan jeg ikke forstå, at nogen prøver at sætte dårligt lys på partiet, da der nu er mange, der melder sig ind i partiet, svarer hun.
Randi Vestergaard Evaldsen ser nu fremad.
- Nu er vi i gang med at fornye partiets målsætninger. Partiprogrammet skal ændres, så vi tilpasser det til nutiden, hvilket er vores nuværende vigtigste arbejde. Vi kommer ikke til at ændre på partiets grundlæggende værdier, men vi tilpasser vores målsætninger, fortæller hun.
- Frygter du, at Michael Rosings eventuelle kommende parti vil stjæle stemmer ved næste års Inatsisartut-valg?
- Alle er velkomne til at stifte parti, og jeg håber på, at landet drejer mere til den liberalistiske side. Vi kan ikke på forhånd sige, hvordan valgresultatet vil være, det er vælgerne der bestemmer det. Vores forfædre var ikke socialister, for de var liberale. Så nu skal det grundlag blive genskabt, og det vil være kun godt for landet, at der er flere liberale partier, lyder det fra Randi Vestergaard Evaldsen.
Læs: Michael Rosings nye parti er ved at tage form