RAL hyldede havets helte med hornlyde

Rederiet lod hornet lyde klokken 12:00 på arbejdernes internationale kampdag

Royal Arctic Line, RAL, Nuka Arctica
Offentliggjort

Royal Arctic Line er med til at hylde de omkring 1,6 millioner søfolk, der sejler på handels- og transportskibe over hele verden.

Her lod man nemlig hornet lyde fra skibene klokken 12.00 i dag.

- Det sker på opfordring fra de internationale organisationer, rederiernes ICS og transportarbejdernes ITF, der på den måde ønsker at hylde de ”usynlige helte”, der over alt i verden forsyner os med mad, brændstof, medicin og andre af vore fornødenheder – til daglig, men også i denne corona-tid, hvor søfolkene har været ekstra ramt af for eksempel landgangsforbud, der har betydet langt længere ophold til havs end normalt. Det gælder også for Royal Arctic Lines 250 søfolk, skriver rederiet i sin hjemmeside.

Powered by Labrador CMS