Sermersooq

Ræve tæt på Nuuk

Der er observeret ræve i området mellem Nuuk og Nuussuaq-bydelen. Og Kommuneqarfik Sermersooq forsøger nu at få rævene skudt af frygt for rabies

Kommuneqarfik Sermersooq forsøger at få rævene skudt
Offentliggjort

I øjeblikket kan borgere i Nuuk støde på ansatte fra Kommuneqarfik Sermersooq med rifler på udkig efter ræve, oplyser kommunen.

Der er observeret ræve i området mellem Nuuk og Nuussuaq-bydelen i nærheden af Nukissiorfiits hovedkvarter.

Fare for rabies
Og da der dermed kan være fare for rabies tæt på byen, ønsker Kommuneqarfik Sermersooq ikke at tage unødige chancer.

Opgaven bliver klaret i et samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og politiet.

Såfremt borgerne observerer ræve i området, skal man ringe til driftsleder Søren Christensen fra Kommuneqarfik Sermersooq, på telefon 55 31 10, oplyser kommunen.

Læs: Ræve bider mennesker og dyr i Sydgrønland

Powered by Labrador CMS