Radioavis i knæ: To grønlandske journalister tilbage

"Politikerne svigter medierne og lønnen skal være højere. Politikerne må gøre noget nu!" Sådan råber Arnaq Nielsen op, der er fungerende formand for Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Medieforbundet i Grønland. Hvis bare en journalist siger op, havner KNR-radioavisen i en katastrofal situation, siger hun.

KNR
Offentliggjort

Når befolkningen sidder derhjemme os spiser aftensmad, må de stadig nøjes med at høre middagsradioavisen igen. Og ikke nok med det. Den tredje sidste morgenradioavis er også blevet fjernet. Qanorooq seere må også nøjes med at se en forkortet udgave af nyhederne, og læse færre artikler på KNR.gl.

KNR's nyhedsafdeling er i knæ. Krisen startede foråret 2022, og situationen er siden blevet yderligere værre, lyder det fra fungerende formand for Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Medieforbundet i Grønland, TP i en pressemeddelelse:

- Radioavisen mangler fem grønlandske journalister. Nu er der kun to grønlandske journalister tilbage. Hvis bare den ene af dem siger op, havner de i en katastrofal situation. Nyhedsafdelingen, som er en vigtig del af det nationale beredskab, er i knæ.

KNR svigtet af politikere

Da daværende medlem af Naalakkersuisut Peter Olsen lovede i sin tid at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle se nærmere på, hvordan man kunne løse KNR’s problem med at tiltrække grønlandske journalister.

- Men der er intet sket siden. Vi kan bare tage et eksempel på den seneste medieredegørelse fra 2010. Den gang var der ingen sociale medier der fyldte i vores hverdag. Nu har de taget over. Nu hvor politikerne går ind for selvstændighed, har der aldrig været så meget brug for grønlandske journalister, skriver Arnaq Nielsen.

Problemet er lønnen

Ifølge Arnaq Nielsen er det største problem lønnen på KNR sammenlignet med kommunikationsstillinger i det offentlige:

- Vi ved der kan være op til 5.000 kroners forskel efter skat på lønnen for dem, der arbejder med kommunikation i det offentlige, sammenlignet med journalister i KNR, skriver Arnaq Nielsen i pressemeddelelsen.

Overenskomstforhandlingerne starter om et par måneder, og den fungerende formand håber, at der skal sikres en markant højere løn til journalister. Hun tager høringen om fiskerilov som eksempel, at det er umuligt at løfte sådan en stor opgave med så få journalister. Hvis de store vigtige sager, der betyder noget for samfundet skal kunne laves i nyhedsafdelingen, er der brug for højere løn.

Powered by Labrador CMS