Råd vil have Grønland med i Aarhuskonventionen
Rådet For Menneskerettigheder i Grønland mener, at menneskerettighederne kan sikre mere og bedre information og inddragelse til borgerne om mineprojektet ved Kuannersuit.
Cirka hvert femte år skal verdens lande til "eksamen" i menneskerettighederne hos FN. ”Eksamen” handler om menneskerettighederne som en medlemsstat er tiltrådt, samt frivillige løfter og tilsagn. Formålet med processen er at forbedre menneskerettighederne i praksis.
I maj måned er det Grønlands tur, og i den anledning har Grønlands Råd For Menneskerettigheder lavet en rapport med anbefalinger på seks områder, hvoraf det ene handler om naturressourcer.
- Det har været vigtigt for Rådet for Menneskerettigheder at gentage vores anbefaling om, at Grønland tilslutter sig Aarhuskonventionen, da netop inddragelse af befolkningen beslutningsprocesser vedrørende naturressourcer er en rigtig vigtig komponent i udviklingen af et stærkt og demokratisk system, hvor menneskerettigheder beskyttes, siger Formand for rådet, Sara Olsvig, til Sermitsiaq.AG
Ophedet debat på uoplyst grundlag
I øjeblikket kritiseres Naalakkersuisut fra flere sider også internt i koalitionen for manglende oplysning og inddragelse af befolkningen i forhold til det kontroversielle mineprojekt i Sydgrønland.
Projektet kan på den ene side skabe udvikling, arbejdspladser og indtægter til landskassen, men giver på den andens side anledning til voldsomme bekymringer for natur, miljø, eksisterende erhverv og mennesker.
- Der er mange meninger om specifikke projekter, og lige nu ser vi igen en ophedet debat om for eksempel Kuannersuit projektet. Aarhuskonventionen handler netop om at styrke åbenheden og adgangen til oplysninger, og ikke mindst adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, det vil sige vigtige demokratiske foranstaltninger som skal beskytte og sikre befolkningens inddragelse, siger Sara Olsvig.
Rådet har i sin rapport til FN lavet to specifikke anbefalinger omkring naturressourcer.
Anbefalinger:
- Sørge for, at lokalbefolkningen høres i beslutningsprocesser, herunder ved at følgeprocesserne for frit, forudgående og informeret samtykke, i forbindelse med tildelingen af minedrifts- og turismekoncessioner for landområder og fiskeområder, navnlig ved at gøre det til en betingelse for koncessionen.
- Overveje, i konsultation med den danske regering, at lade Aarhuskonventionen - FN’s Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - træde i kraft for Grønland.
- Frit, forudgående og informeret samtykke handler om også at have adgang til uafhængige informationer, og indebærer et tidsperspektiv, som skal sikre, at befolkningen får indblik tids nok til reelt at kunne være med til at tage stilling til et givent projekt, uddyber Sara Olsvig.
Beslutningen om at tilslutte Gørnland til Aarhuskonventionen har været behandlet i Inatsisartut ad flere omgange, men er endnu ikke blevet vedtaget.