Råd kan se frem til langt flere midler

Fra 915.000 til 2,4 millioner kroner. Det er, hvad naalakkersuisut lægger op til i finansloven for 2022 omkring bevillingen til Rådet for Menneskerettigheder.

Og rådet håber, at der kan findes opbakning, når finansloven skal vedtages.

- Vi er i Rådet virkelig glade for udsigten til en øget bevilling. En forøgelse vil betyde, at Rådet i meget højere grad vil kunne udfylde lovens formål. Med mulighed for at fastansætte personale til både drift og til faglig bistand, bliver det en markant og ekstremt tiltrængt styrkelse af menneskerettighedsarbejdet, fastslår formand for Rådet for Menneskerettigheder, Sara Olsvig.

Lang kamp for pengene

Fem gange har Rådet for Menneskerettigheder holdt møder med skiftende Naalakkersuisut. Der er rettet utallige henvendelser til Inatsisartut og Rådet har haft foretræde for Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Der er holdt en lang række møder med partierne og Rådet har i det hele taget, de seneste to år, arbejdet hårdt for at øge bevillingen. Nu lader det endelig til, at budskabet er blevet hørt.

Den nye bevilling vil i givet fald være 1,5 millioner kroner mere end den eksisterende bevilling på 915.000 kroner.

Penge fulgte ikke med

I 2019 fik Rådet for Menneskerettigheder etableret eget sekretariat på baggrund af en lovændring. Indtil da blev Rådet sekretariatsbetjent af Selvstyret. Men med lovændringen fulgte der ikke en øget bevilling med. Det vil sige, at udover aktiviteterne skulle nu også driften af Rådet afholdes for de samme penge.

- Med den eksisterende bevilling har det f.eks. ikke være muligt for os at give tilfredsstillende ansættelses- og lønvilkår. Vi har derfor ikke kunnet sikre fastansat personale. Rådsmedlemmerne er frivillige og ulønnede. De seneste to år har medlemmerne bidraget aktivt med deres kræfter i rådet, men uden egentlig faglig sekretariatsbistand, er det ikke en nem opgave

Viden går tabt

Rådet har derfor måtte hyre eksterne konsulenter på deltid.

- Resultatet af dette er, at den opbygning af kapacitet og viden om menneskerettigheder i Grønland som loven foreskriver, skal ske, ikke har været mulig, fortæller formanden.

Ifølge loven skal Rådet blandt andet afholde to årlige møder og bidrage med forslag til aktiviteter til Institut for Menneskerettigheder i Danmark, som også er national menneskerettighedsinstitution for Grønland.

Udarbejdelse af undervisnings- og oplysningsmaterialer og rådgivning af både Inatsisartut og Naalakkersuisut er også på listen over de mange opgaver Rådet skal udføre.

Finanslovsforslaget skal behandles på den kommende efterårssamling, som åbner den 24. september 2021.