Efter en alt for stille start på valgperioden er Qupanuk Olsen klar til Inatsisartuts efterårssamling
Qupanuk Olsen, valgt på Naleraqs liste, er næstformand i tre vigtige udvalg i Inatsisartut.Foto: Osccar Scott Carl
Kurt KristensenKurtKristensenKurt KristensenJournalist
Offentliggjort
Inatsisartut
vedtog enstemmigt på efterårssamlingen 2022, at Grønlands tidszone fra 23.
marts 2023 blev ændret fra UTC ÷ 3 til UTC ÷ 2.
Forvirret?
Naleraqs medlem af Inatsisartut Qupanuk Olsen kan både på sin egen krop og hos
sine fire børn føle, at der er noget galt med klokken.
Inatsisartut
vedtog enstemmigt på efterårssamlingen 2022, at Grønlands tidszone fra 23.
marts 2023 blev ændret fra UTC ÷ 3 til UTC ÷ 2.
Forvirret?
Annonce
Naleraqs medlem af Inatsisartut Qupanuk Olsen kan både på sin egen krop og hos
sine fire børn føle, at der er noget galt med klokken.
Hvordan påvirker det familien?
– Når vi står op om morgenen, er vi unormalt trætte, fordi vor krop stadig
tror, at klokken er 6, selv om uret viser 7. Solen går ned en time senere, og
vore børn er mindre trætte om aftenen, end de burde være. Lærerne i folkeskolen
fortæller, at ændringen svækker børnenes indlæringsevne om morgenen, fordi de
er uoplagte. Forældrene fortæller, at det er svært at få børnene lagt i seng om
aftenen, fordi de er lysvågne, siger Qupanuk Olsen til Sermitsiaq.
Derfor startede hun en underskriftsindsamling i april 2024, og som nyt medlem
af Inatsisartut spurgte hun i maj Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik
Nielsen, om ændringen af tidszonen var en rigtig eller forkert beslutning:
–
Politikerne kan ændre tidszonerne, men kroppen følger stadig solens rytme.
Jens-Frederik Nielsens svar var kort:
– Naalakkersuisut har på nuværende
tidspunkt ingen planer om at ændre den fastsatte tidszone.
Men Qupanuk Olsen tager ikke et nej for et nej.
Hun har formuleret et forslag til Inatsisartut-lov, som fremsættes på
efterårssamlingen om en måned. Med forslaget går Grønland tilbage til tidszonen
UTC ÷ 3, og sommertiden afskaffes. (Jorden er rund, og befolkningen i Qaanaaq,
Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal høres om deres ønsker i forhold til
vestgrønlandsk tid).
Politiker på fuld tid
Sagen om Grønlands tidszoner er kendetegnende for værdikrigeren Qupanuk Olsen,
som går all-in for det, som hun finder ret og rimeligt.
Ved valget 11. marts fik hun 202 personlige stemmer på Naleraqs liste, men de
efterfølgende fem måneder har været en flad fornemmelse.
Valget og
koalitionsforhandlingerne blev efterfulgt af den konstituerende samling 7.
april - hvorefter de 31 medlemmer gik hver til sit, fordi forårssamlingen blev
aflyst så kort tid efter valget.
– Vi var ivrige efter at komme i gang med politik, men blev sendt hjem, siger
Qupanuk Olsen.
Hvad har du lavet siden april?
– Jeg har været til partimøder, udvalgsmøder og en enkelt udvalgsrejse til
Iqaluit, men det politiske arbejde starter først for alvor på efterårssamlingen
19. september, siger Qupanuk Olsen.
Hun mener, at det parlamentariske arbejde burde tilrettelægges på en anden måde
end i dag, hvor der er to hektiske samlinger forår og efterår.
– Vi burde være helårspolitikere, så vi får bedre tid til det lovgivende
arbejde.
Qupanuk Olsen er gift og har fire børn på 6, 8, 9 og 13 år.
Netop kvinder med mindreårige børn er en mangelvare i grønlandsk politik, fordi
det er svært at få familieliv og de hektiske samlinger til at hænge sammen.
Qupanuk Olsen er
næstformand for tre vigtige udvalg i Inatsisartut og suppleant i fem andre
udvalg.
Hvordan vil du tilrettelægge din tid, så du ikke kører kold i det politiske
arbejde?
– Jeg er generelt et meget travlt menneske, som rejser meget i kraft af mit
arbejde. Familien er vant til, at jeg laver sindssygt mange ting, også udenfor
arbejdstiden. Mn mand og jeg har fundet en god balance, hvor vi får hverdagen
til at hænge sammen, så det er jeg slet ikke bekymret for.
I lighed med det konstituerende møde 7. april vil Qupanuk Olsen også ved efterårssamlingens åbning 19. september besøge skulpturen af Havets Moder i stedet for gudstjenesten i Grønland domkirke.Emil Stach/Ritzau Scanpix
Hilsen til Havets moder
Qupanuk Olsen er næstformand for Udvalget for kultur, uddannelse, forskning og
kirke, og hun ser dette udvalg som en indgangsdør til styrkelse af sprog, kultur
og identitet.
Hvad vil du prioritere?
– Vi skal ikke gå klædt i skindtøj, men vi skal tilbage til et liv, som er
baseret på vore egne værdier i stedet for at lade den danske kultur fylde så
meget i vort liv.
Qupanuk Olsen meldte sig ud af folkekirken i slutningen af 2023.
Den konstituerende samling 7. april blev traditionen tro indledt med en
procession fra Hans Egedes hus til Grønlands domkirken – to af koloniseringens
stærkeste symboler. Hun deltog ikke i gudstjenesten, men gik i stedet den korte
tur til strandkanten, hvor skulpturen af Havets moder står i tidsvandszonen.
Hun
har været på en spirituel rejse i de senere år, og denne formiddag i april gav
det hende en følelse af samhørighed med forfædrene at røre ved vandet og mærke luften.
Efterårssamlingen, som er starten på det parlamentariske år, begynder også i Hans
Egedes hus og domkirken, og igen vælger Qupanuk Olsen gudstjenesten fra.
– Jeg har dyb respekt for kristne, som skal forblive kristne, hvis de
ønsker det. Jeg mener bare ikke, at der skal være så tætte bånd mellem
selvstyre og kirke, mellem politik og religion. Jeg vil i udvalget arbejde for
en adskillelse, så kirken ikke længere er politisk styret.
Qupanuk Olsen er næstformand for Frednings- og Miljøudvalget.
Hvilke emner vil du tage op?
– Turisme rummer store muligheder for den grønlandske økonomi, men det skal
være en turisme, hvor både turisterne og lokalbefolkningen får et udbytte af
rejsen til Grønland.
Qupanuk Olsen har arbejdet med turister, blandt andet som foredragsholder og
guide. Sidste sommer var hun på Nuussuaq-halvøen tæt ved Qilakitsoq, hvor de
berømte mumier blev fundet.
– Turisterne stod ovenpå på gamle gravpladser, men de skal lade være med at
trampe på vor historie og vore værdier. Den nye turismelov er kun begyndelsen,
og indenfor de nærmeste år vil der forhåbentligt ske forbedringer, især med
hensyn til zonerne for turisternes færden. De skal hverken forstyrre
fangstområder eller historiske steder, men skal stadig have en god oplevelse i
vort fantastiske land, siger Qupanuk Olsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.