Qeqqata Model: Skolen skal danne ramme for at sikre børns sundhed

En ny statusrapport i Qeqqata Kommunia omkring kommunens forebyggelsesarbejde viser, at det er ekstra svært at nå de mest udsatte børn og unge i arbejdet. Skolen skal danne rammen for forebyggelse.

Børn og unges trivsel og sundhed er fortsat i fokus i Qeqqata Kommunia. Inddragelse af borgere skal styrkes for at sikre en langsigtet effekt.
Offentliggjort

Qeqqata Kommunia har nu i tre år arbejdet med den såkaldte Qeqqata Model, der skal sikre sundere børn og unge med bedre trivsel. En statusrapport udarbejdet af Syddansk Universitet viser, at inddragelse af lokale i indsatserne har stor betydning for børns ve og vel.

En statusrapport af modellen og implementeringsarbejdet viser imidlertid, at medarbejdere i det offentlige finder det svært at inddrage de mest udsatte børn og unge i forebyggelsesarbejdet.

- Det er ofte disse børn og unge, der i særlig grad har brug for indsatserne, og derfor bør man i højere grad fokusere på at inddrage denne målgruppe. I arbejdet med Qeqqata Modellen har vi bl.a. set gode eksempler på dette fra bl.a. musikskolen, ligesom flere medarbejdere peger på vigtigheden af at lave opsøgende socialt arbejde målrettet de børn og unge, der er i en sårbar position, lyder det i en rapport om implementeringskapacitet i Qeqqata Kommunia.

Skolen som forebyggelsesarena

Qeqqata Modellen er en kommunal indsats i samarbejde med Paarisa og Center for Folkesundhed i Grønland, hvor der udvikles lokalforankret indsatser målrettet børn og unge i 5.-10. klasse.

Der er især fokus på, at færre børn og unge begynder at bruge rusmidler som tobak og alkohol, samt at færre børn oplever at blive mobbet. Resultater af indsatserne skal måles igennem HBSC’s skolebørnsundersøgelser hvert andet år. Tallene i 2021 har vist, at antallet af rygere blandt 7.-8. klasse ligger på omkring fem procent, mens tallet hurtigt stiger til 30 procent i 9.-10. klasserne.

Rapporten anbefaler, at kommunen lægger vægt på beskyttende faktorer i børns liv, så indsatserne har mest effekt. Her kan skolen blandt andet blive en mere centreret forebyggelsesarena, da børn opholder sig i skolen i flere timer dagligt.

- For at støtte op om det gode og sunde liv, er det derfor vigtigt at lave en bred indsats, der både involverer familien, vennerne og fritidslivet samt at indsatsen bygger på det, der skaber trivsel og glæde lokalt, siger forskningskoordinator i Ilisimatusarfik, Ingelise Olesen på Qeqqata Kommunias hjemmeside.

Borgere skal være mere med

Kommunen har allerede igangsat forældreaftaler og bygdeindsatser. Statusrapporten viser, at borgeres og frivillige som foreningers engagement er altafgørende for at give børn de bedste forudsætninger for et sundere liv.

- Det har stor værdi at samarbejde med forældre og borgere i byerne og bygderne om deres børns sundhed og trivsel. Forældrene og de voksne i alle kommunens bosteder spiller en afgørende rolle i børns liv, og de kan gøre meget i børnenes dagligdag for at forebygge uhensigtsmæssig adfærd og styrke børnenes deltagelse i gode, sunde fællesskaber, siger borgmester Malik Berthelsen (S).

For at indsatserne skal opnå de bedste resultater, vil kommunen nu bruge energi på at koordinere indsatserne, og arbejde for at inddrage borgere mere.

Du kan læse to rapporter om indsatserne på Qeqqata Kommunias hjemmeside.

Powered by Labrador CMS