Qeqqata Kommunia vil overtage Kangerlussuaq Lufthavn
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia skal på sit møde i Kangaamiut 24. maj drøfte muligheden for et aktieselskab, der skal overtage driften af lufthavnen i Kangerlussuaq
- Selvom kommunalbestyrelsen endnu ikke har truffet beslutning om muligheden for at danne et aktieselskab, der skal overtage driften af lufthavnen i Kangerlussuaq, mener jeg personligt, at hvis Naalakkersuisut ikke har brug for lufthavnen i Kangerlussuaq, så vil kommunen gerne i samarbejde med private erhvervsdrivende overtage den, fordi vi vil få gavn af den med hensyn til turismen.
Det siger borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen (S) til avisen Sermitsiaq, der udkom i dag, fredag, i en reaktion på koalitionsaftalen, vedrørende Kangerlussuaq lufthavnens fremtid, der skal afgøres i samarbejde med kommunen, ligesom man bør være åben overfor, at lufthavnen måske kan overtages af private næringsdrivende.
- For lufthavnen i Kangerlussuaq er ud fra de klimatiske forhold en af det bedste lufthavne i verden. Den har en vigtig funktion i forhold til krydstogter, hvor den bruges til at skifte passagerer og besætninger, fordi det kræver sikkerhed for at flyene kan lette og lande på planlagte tidspunkter. Lufthavnen i Kangerlussuaq kan sikre den nødvendige stabilitet, understreger borgmester Malik Berthelsen.
Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: