Qaqortormiutterne er gået til valg

I løbet af den første time var stemmeprocenten i Qaqortoq en anelse lavere end ved forrige kommunalvalg

Mange mennesker havde taget opstilling og var klar klokken 09.00, da dørene blev åbnet til tirsdagens valg i Qaqortoq, der som sædvanligt finder sted i forsamlingshuset. Foto: Ole G. Jensen
Offentliggjort

Mange mennesker havde taget opstilling og var klar klokken 09.00, da dørene blev åbnet til tirsdagens valg, der som sædvanligt finder sted i forsamlingshuset i Qaqortoq.

I Kommune Kujalleq skal der vælges mellem 60 opstillede til kommunalvalget og 12 opstillede til menighedsrådsvalget.

Hvor valgplakater for de opstillede til kommunalvalget nærmest gav indtryk af et forhindringsløb frem mod døren, gør menighedsrådsvalget mindre opmærksom på sig selv. Ingen stemmesedler med fortrykt navn. Her skal man selv skrive navnet på den person, man stemmer på.

Trods det fine valgvejr var deltagelsen klokken 10.00 en anelse lavere end ved forrige kommunalvalg, da der var afgivet 161 stemmer mod 176 sidste gang i 2008.

Powered by Labrador CMS