Pukkel af ankesager er nedbragt

Ændrede arbejdsgange, har gjort Forbruger- og Konkurrencestyrelsen langt mere effektiv, end det nogensinde har været

Nivi Frenderup-Strunz (t.v) og Freja Lisby Nielsen har nedbragt ankecenterets pukkel af sager.
Offentliggjort

- Nu er vi nået dertil, hvor vi næsten kan trække vejret. Vi har haft rigtig, rigtig travlt og det har også været hårdt, men vi er nået i mål. Vi vil dog gerne nå endnu længere.

Sådan siger administrationschef i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Nivi Frenderup-Strunz, 36, om den store pukkel af sager, som hun og hendes chef, styrelseschef Freja Lisby Nielsen, 32, og deres lille hær af effektive medarbejdere, har fået bragt helt i bund på nogle få år.

Det skriver avisen AG.

- Vi har endelig nået vores mål i ankecenteret. Vi har to nævn, som vi har haft særlig meget fokus på, Det sociale Ankenævn og Boligklagenævnet, siger Nivi Frenderup-Strunz.

Derudover står Forbruger- og Konkurrencestyrelsen også for Konkurrencenævnet, Førtidspensionsklagenævnet, Forbrugerklagenævnet, Naturklageudvalget, Miljøbeskyttelsesklageudvalget, Klagenævnet for Udbud, Konkurrencestyrelsen og Forbrugertilsyn. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er stedet, hvor borgerne kan klage over kommunale afgørelser, som for eksempel førtidspension og boligstøtte.

Den største mængde sager, ligger i Det Sociale Ankenævn.

Tallene viser, at der i 2010 blev afsluttet 336 sager. Det ændrede sig ikke synderligt meget, indtil 2016, hvor tallet kom op på 403 og i 2019 afsluttede styrelsen ikke mindre end 618 sager.

Læs hele artiklen i AG – få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS