Psykolog: Krænkelser kan sætte sig i kroppen som traume

Når mange oplever, at de 'fryser til is', når de bliver udsat for sexchikane, så skyldes det kroppens overlevelsesinstinkter, forklarer psykolog Naja Lyberth, der har mærket reaktionen på egen krop.

Naja Lyberth ved præsentationen af Killiliisa
Offentliggjort

I beskrivelserne af, hvordan man oplever sexchikane, er der én ting, der hyppigt går igen, nemlig at man føler sig handlingslammet eller fryser til is. Det gælder langt fra i alle tilfælde, men er en meget almindelig reaktion.

Psykolog Naja Lyberth forklarer, at der ofte er meget forskellige måder at reagere på sexchikane eller et seksuelt overgreb.

- Når det er sexchikane, og det sker uventet, er der ofte en chok- eller pludselig ubehagsreaktion, der kan gøre én mund- eller handlingslammet. Man kan have meget blandede følelser, når man bliver udsat for sexchikane, som kan være vrede, fjendtlighed, magtesløshed eller hjælpeløshed. I den uventede situation kan man blive forvirret og hjælpeløs, som gør, at man ikke når at handle – hvad skete der lige??? fortæller hun.

- Dog når man måske at opfatte, at handlingen er uønsket og ubehagelig, som det i situationen kan være svært at sætte ord på, og som man ikke altid når at reagere på. Især hvis der er ubalance i magtforholdet, så det for eksempel er ens arbejdsgiver eller en autoritet, der krænker.

Overlevelsesinstinkt

- Hvis man når at blive bange, og kroppen vurderer, at der ikke vil være mulighed for at flygte eller kæmpe sig ud af for eksempel et seksuelt overgreb, anvender kroppen nødsituations-overlevelsesinstinkt: fryse-til-is-refleks. Det sker, når kroppen har vurderet, at krænkeren er fysisk og mentalt meget stærkere end én.

- Det er altså ikke et bevidst valg, at man bliver handlingslammet. Det er kroppens eget overlevelsesinstinkt, der vælger at man ”fryser-til-is”, hvilket er kroppens instinktive forsvarsreaktion, når kamp og flugt ikke er en mulighed. Det sker ofte, når man bliver udsat for seksuelt overgreb.

Naja Lyberth forklarer, at 'fryse-til-is' reaktionen blandt andet betyder, at et overgreb ikke føles lige så smertefuldt, hverken fysisk eller psykisk.

Risiko for traume

Problemet er dog, at det efterfølgende kan sætte sig fast i kroppen som et traume, fordi kroppen gerne 'vil' flygte eller kæmpe, men den trang netop er frosset til is.

- Den enorme overlevelsestrang til at flygte og kæmpe sætter sig på en måde fast i kroppen og i nervesystemet, der uforarbejdet i mange år kan sidde fast i kroppen. Hvis traumet sætter sig fast i nervesystemet, er det som at sætte en kæp i hjulet på en cykel, som gør, at nervesystemet ikke bare kan ”køre normalt”, når man bliver reaktiveret i sit traume. Krop og psyke bliver i de situationer usammenhængende, da fysisk meget ubehagelige uforløste overlevelsesinstinkter tager over.

Er selv blevet krænket

Naja Lyberth kender selv chokket og handlingslammelsen, da hun også selv er blevet udsat for en krænkelse. Tilbage i firserne var hun på en langrendstur et stykke væk fra nærmeste by.

- Undervejs mødte jeg en nu afdød kommunalpolitiker, som jeg blandt andet lavede et projekt for. Vi snakkede fagligt om projektet. Vi kom frem til en skihytte, og jeg vil ind og kigge, hvordan der så ud og samtidig få lidt varme. Han fulgte med ind. Totalt uventet begyndte han at tage på mit højre bryst og bagdel fra højre side. Jeg blev totalt mundlammet, og jeg trak mig heldigvis væk og skyndte mig ud af hytten, fortæller Naja Lyberth.

- Senere kunne jeg ikke tåle synet af ham, når jeg vendte tilbage til byen, fordi jeg stadig var vred på ham. I min traumeuddannelse fandt jeg ud af, at det var fint, at jeg kunne flygte – han var autoritet og han var fysisk stærkere end mig, men jeg havde også uforløst vrede mod ham, som jeg stadig ikke har fået forløst. En vrede, som handlede om, at jeg havde uforløst handleimpuls i forhold til at sige klart fra både fysisk ved at skubbe ham væk via min højre albue og ved verbalt sige klart fra.

- Uforløst blev jeg skæv i kroppen når jeg blev stresset igennem årene, fordi min uforløste handleimpuls stadig i min højre del af kroppen. Det var rigtig fint at have en oplevelse af under traumebearbejdning, at jeg får en oplevelse af at få magten tilbage til mig selv igen i forhold til min krop, og at magten ikke længere ligger hos krænkeren, og jeg igen får en tro på, at jeg kan beskytte mig selv og sige klart fra, hvis jeg igen skulle blive udsat for en krænkelse.

Har man været udsat for seksuelle krænkelser eller ovegreb, kan man anonymt ringe til Tusaannga på 801180.

Powered by Labrador CMS