Prognose: Affolkede bygder og 2/3 af befolkningen bosiddende i Nuuk

På nuværende tidspunkt bor 1/3 af befolkningen her i landet i hovedstaden, hvor antallet af borgere er vokset støt gennem en årrække.

Nuuk har således fordoblet sit indbyggertal over de seneste 40 år. Fortsætter udviklingen uændret vil 2/3 af befolkningen bo i Nuuk i år 2100, og bygderne vil være affolkede, vurderer konsulentvirksomheden Rambøll Management i en analyse for Grønlands Erhverv.

Rambøll har udarbejdet nedenstående bud på befolkningsudviklingen ved en uændret bosætningspolitik, hvor det fremgår af bygderne vil være affolkede fra omkring 2080. I dag bor 12,5 procent af befolkningen her i landet i bygderne.

Grønlands Erhverv (GE) skriver om analysen, at den skal være et bidrag til en debat om bosætningspolitik, men at organisationen ikke ønsker at tage stilling til, hvordan bosætningen skal ske i fremtidens Grønland:

- Det er politikernes opgave. Men vi ønsker, at debatten om bostedernes erhvervsgrundlag bliver grundigt belyst, lyder det fra arbejdsgiverforeningen.

I analysen konkluderer Rambøll, at den hidtidige urbanisering hovedsageligt skyldes, at den teknologiske udvikling har gjort landets vigtigste erhverv, fiskeriet, uafhængigt af bostederne.

- Dermed er erhvervsgrundlaget i flere grønlandske bosteder forsvundet, står der.

Flere bor i højindkomst-bosteder - Nuuk og Sisimiut

Med hensyn til den nuværende bosætning inddeler Rambøll bostederne i lav-, mellem- og højindkomstbosteder.

44 procent af Grønlands befolkning bor i højindkomstbosteder, mens 50 procent bor i mellemindkomstbosteder og 6 procent bor i lavindkomstbosteder.

- I højindkomstbosteder indgår kun Nuuk, Sisimiut og bygderne omkring Sisimiut, i lavindkomstgruppen indgår kun bygder, og i mellemindkomstgruppen indgår de fleste byer og en række bygder, står der i analysen.

I tabellen nedenfor fremgår det, at andelen af befolkningen, der bor i højindkomstbosteder har været stigende, mens der er tilbagegang i mellem- og lavindkomstbosteder.

Selvom det umiddelbart kan ses som positivt, at der bor flere borgere i højindkomstbosteder, så er konklusionen om de samfundsøkonomiske gevinster ved urbaniseringen ikke entydige i analysen:

Lang række fordele for den enkelte

- Det kan konkluderes, at de direkte økonomiske effekter for samfundet og for den enkelte borger af en øget befolkningskoncentration har et begrænset omfang, som nok i mange tilfælde er negativt, står der.

Der er dog ikke tvivl om, at der er en lang række fordele for den enkelte borger, fordi det generelle serviceniveau er højere i byerne:

- De subjektive velfærdsgevinster i form af forbedret sundhed, undervisning, vareudbud og transportmuligheder vurderes dog i nogle tilfælde at kunne have en betydelig positiv samfundsøkonomisk værdi, hvorved den samlede samfundsøkonomiske nettoeffekt af en gradvis udflytning fra mindre bosteder kan antages at være positiv.

- Dertil kommer, at forbedringer i velfærd og levestandard ved en flytning til et bosted med bedre muligheder er at anse som positivt for den enkelte, står der.