Annonce
Professor roser nyt økonomi-tiltag: Det er stærkt disciplinerende
Nye regler begrænser, hvor meget de offentlige udgifter kan stige. Det er et instrument, som indgyder en hård disciplin, når politikerne skal tilrettelægge økonomien, vurderer professor i økonomistyring.
Efter mange års advarsler om uholdbarhed i de offentlige finanser, har politikerne lagt stramme bånd på udviklingen i udgifterne.
To procent i realvækst er, hvad de offentlige udgifter maksimalt kan vokse med over en fireårig periode. Det vil sige i gennemsnit en halv procent om året.
Det netop fremlagte finanslovsforslag fra Naalakkersuisut er udarbejdet under de relativt nye regler, og forslaget udviser på papiret et overskud i 2024 på 91 mio. kr., samt et usædvanligt stort overskud over fire år på lidt over 700 mio. kr.
Annonce
Professor: Et genialt redskab
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har set på finanslovsforslaget. Han understreger, at de mange millioner i overskud over en fireårig periode indtil videre kun er et overslag, der bør betegnes som et udisponeret beløb, da det kan påvirkes at utallige faktorer.
Men han vurderer også, at reglen om maksimal vækst i de offentlige udgifter uomtvisteligt vil bidrage til bæredygtighed i Landskassens økonomi:
- Budgetlovens regler er set fra et økonomisk synspunkt et genialt redskab til at disciplinere økonomi, siger Per Nikolaj Bukh.
Han forklarer, at lignende lovgivning bruges i en række lande, hvor det har vist sit værd. Han bruger Netflix for at anskueliggøre problematikken:
Netflix og hjemmehjælp
- Det er typisk sådan med offentlige og private udgifter, at når vi først har vænnet os til, at vi har noget, så føles det som et stort afsavn og en kraftig besparelse, at skulle undvære det.
- Hvis man ikke har råd til Netflix, så har man det bare ikke. Men hvis du først får det ind på budgettet og en dag ikke længere har råd til det, fordi du skal spare, så vil det føles som en besparelse og et afsavn.
- På samme vis hvis man har vænnet sig til, at der er et vist antal pædagoger i en børnehave, eller når man har brug for hjemmehjælp, får man det på et bestemt niveau, så er det utrolig svært at rulle tilbage, siger Per Nikolaj Bukh.
Kommunerne kan stå overfor hårde prioriteringer
- I en tid med mange arbejdsdygtige skal der lægges til side til dårligere tider, siger han.
Dem, der kan stå overfor de hårdeste prioriteringer som følge af udgiftsloftet, er dog kommunerne. Det er nemlig kommunerne, der leverer en lang række borgernære services som ældrepleje, socialhjælp og skole- og daginstitutionsområdet.
Udover at der bliver flere ældre med behov, så forklarer Per Nikolaj Bukh, at selve forventningerne til velfærdssamfundet også stiger, når et samfund bliver rigere.
Med et udgiftsloft kan det altså blive endnu vanskeligere for kommunerne at leve op til de forventninger. Han sammenligner med Danmark, der gennem mange år har haft en lignende regelsæt - også for at håndtere flere ældre:
Udslidt model
- Hjemmeplejeområdet i Danmark koster mere nu end i 2010, fordi der er flere ældre, men målt i procent af de plus 80-årige er der meget færre, der får hjemmehjælp, og de får ikke så meget hjælp som tidligere.
- Jeg plejer at sige, at dele af velfærdssamfundet i Danmark kører på en 2010 model, og her i 2023 synes vi nok, den er ved at være udslidt. Men hvad med i 2030 og 2040? Der vil modellen måske synes helt forældet. Det er en af de store udfordringer. Borgerne forventer simpelthen noget mere, siger Per Nikolaj Bukh.