Priser modregnes i sociale ydelser

Modtager man en kultur- eller idrætspriser mens man er på sociale ydelser, så blive pengene modregnet

Offentliggjort

Det er en begrænset fornøjelse at modtage en idræts- eller kulturpris, hvis man samtidigt modtager sociale ydelser. En del af pengene bliver nemlig trukket fra ens sociale ydelser. Det fremgår af et svar på et §-spørgsmål fra Justus Hansen (D).

Sådanne priser er nemlig en skattepligtig indkomst, forklarer naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq (NQ) i sit svar.

- Da der er tale om en skattepligtig indkomst, vil det medføre, at indkomsten omfattes af rullende aktuel indkomst (RAI), og det vil derfor som udgangspunkt også påvirke den enkelte modtagers sociale ydelser, skriver han.

I enkelte tilfælde kan man dog være heldig.

- Når visse nærmere betingelser er opfyldte, kan der dog ses bort fra visse engangsindtægter, når de sociale myndigheder vurderer grundlaget for udbetaling af en social ydelse, hedder det videre i svaret, hvor det dog ikke forklares nærmere, hvilke betingelser man skal opfylde.

Justus Hansen (D) vil også gerne vide, hvad det vil koste det offentlige, hvis man afskaffede modregningen. De oplysninger ligger Skattestyrelsen dog ikke inde med.

Powered by Labrador CMS