Prisen for folkeskolens problemer
Majoriaq, der står for opkvalificering af unge skal gennem grundig evaluering. Over 100 millioner kroner til driften kunne bruges bedre, mener Nivi Olsen fra Demokraterne
Det koster samfundet over 100 millioner kroner om året, når en stor gruppe elever forlader folkeskolen uden at være klar til at starte på en uddannelse og bliver henvist til Majoriaq, skriver AG.
Medlem af Inatsisartut for Demokraterne Nivi Olsen får opbakning fra Inatsisartuts Erhvervs- og råstofudvalg til sit forslag om, at det skal undersøges om midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt.
Der burde i Nivi Olsens optik være minimalt behov for at bruge yderligere et år for at forbedre karakterer for at kunne tage en uddannelse.
Skoleparathed
- Majoriaq bruges i dag som 11. klasse for mange. Langt de fleste folkeskoleelever burde være klar til næste skridt i uddannelsessystemet. Det er derfor meget vigtigt at vide, hvad samfundet får for den store bevilling. Vi skal vide hvor mange, der går i gang med uddannelse efter Majoriaq, siger Nivi Olsen til AG, og fortsætter:
- Pengene kunne blandt andet bruges til at styrke skoleparatheden, når børn skal videre fra børnehave til folkeskolen. Den katastrofale mangel på pædagoger kunne blandt andet afhjælpes ved at flytte nogle af de 100 millioner kroner til forbedring af pædagogernes lønninger.
Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan købe her: