Pres på sundhedsvæsenet: Udenlandske patienter næsten fordoblet på et halvt år

Ud over den herboende befolkning er Grønland også vært for mange personer med udenlandsk baggrund. Det er enten turister der er på kortvarige besøg, håndværkere der er med til at bygge store og mindre store projekter, forskere der endevender landet med deres forskellige forskningsprojekter og endnu andre der af en eller anden grund midlertidigt er i landet.

Det skaber et pres på sundhedsvæsenet, fortæller direktør Tina Amondsen til Sermitsiaq.AG.

- Det Grønlandske Sundhedsvæsens kapacitet gør, at der konstant er udfordringer med at servicere befolkningen, og derfor er det naturligvis et opmærksomhedspunkt, at der flere steder i landet på grund af erhvervsaktiviteter (byggerier, forskningsaktiviteter og turisme) i perioder er væsentligt flere mennesker tilstede, og det følger naturligt heraf at nogle vil have brug for ydelser fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen, siger Tina Amondsen.

Tina Amondsen forklarer, at ydelserne kan dreje sig om mindre ting medicinudlevering, eller småskader, tandproblematikker - men også om de svære sager med alvorligt syge, der skal hentes til indlæggelse og eventuel operation enten på krydstogtsskibe eller på vandrestier eller i øde terræn.

Tidskrævende udenlandske patienter udløser en stilling

Ifølge direktøren er de udenlandske patienter generelt meget mere tidskrævende end den gennemsnitlige patient her i landet, da de kommer med nye problemstillinger og sundhedsvæsenet ikke kender patienternes sygehistorie. Desuden kan der ofte være sproglige udfordringer som kræver ekstra tid at håndtere.

Internationale aftaler og konventioner fastsætter hvem der har ret til gratis hjælp, og hvem der skal betale for ydelserne (dette sker typisk via et forsikringsselskab).

- Det medfører en del administration for sundhedsvæsnet, hvilket vi nu har taget konsekvensen af ved at oprette en administrativ stilling med netop denne opgave som hovedfokus, siger Tina Amondsen.

Hun påpeger, at sundhedsvæsenet har øget vagtbemandingen i Nuuk, dels for at aflaste kollegerne på kysten og dels for bedre at kunne rådgive krydstogtsskibene i, hvor det er bedst at ilandsætte syge passagerer. Derfor er sundhedsvæsnet også i tæt dialog med havneagenter og Arktisk Kommando med henblik på at sikre bedst muligt behandling af patienter der skal evakueres fra skib eller fra det åbne land.

Taldata kan ikke tilvejebringes

Sermitsiaq.AG har søgt svar på hvor mange udenlandske patienter, og især krydstogtsturister der ender som patienter i det grønlandske sundhedsvæsen er. Men det er ikke muligt for sundhedsvæsenet at komme med detaljerede oplysninger endnu:

- Det er ikke muligt at trække data på hvor mange hhv krydstogtspassagerer, turister og erhvervsrejsende der behandles i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. På baggrund af data fra patientjournalsystemet kan jeg oplyse at patienter med adresse udenfor Grønland i årets første tre måneder udgjorde mellem 1, 2% af det samlede antal behandlede patienter. I juli og august drejer det sig om 2.1%.

De foreløbige tal, som er behæftet med en del usikkerhede, fordi de også indeholder grønlandske borgere der har holdt deres adresse i DK under uddannelse og folk der er udstationeret er altså ikke kun turister.

Stor stigning i år

Sundhedsledelsen oplyser. at der i årets første tre måneder i gennemsnit pr måned har været 11 patienter med adresse uden for Grønland indlagt, mens der i gennemsnit pr måned har været 1111 grønlandske borgere.

For månederne juli og august er gennemsnittet pr måned 27 indlagte med adresse uden for Grønland, mens der i gennemsnit pr måned var indlagt 990 grønlandske borgere.

Tina Amondsen fortæller også, at tandplejen oplever relativt mange kontakter. Hun arbejder på at få de mere præcise tal på turister i kontakt med sundhedsvæsnet.