Folkekirken

Præster skal underskrive børneløfte

Præster skal aflægge løfte om, at de skal være opmærksomme og have samme kærlige øje på alle børn og ikke mindst medvirke til udryddelse af overgreb mod børn.

Palasi John Johansen underskriver som den første præst børneløftet her med børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge ved siden af.
Offentliggjort

Bispeembedet oplyser, at man netop har gennemført et tre dages kursus i Nuuk med præster fra Qeqqa, Tunulu og Kujataa.

Ny børnepolitik

Præsterne har fået gennemgået kirkens nye børnepolitik, værktøjer til genkendelse af problemer med børn, underretningspligt m.v., og som afslutning underskrevet kirkens nye børneløfte under overværelse af både biskop Sofie Petersen og børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge.

- Gennem børneløftet forpligter præsterne sig på et særligt lige, opmærksomt og kærligt øje på alle børn, og aktivt at lytte og respektere børns stemme samt med alle kræfter at medvirke ved udryddelsen af enhver form for overgreb mod børn inden for som udenfor kirkens regi, fremgår det af en pressemeddelelse fra bispeembedet.

Alle skal afgive løfte

I de kommende måneder skal samtlige medarbejdere i Kalaallit Nunaanni Ilagiit underskrive børneløftet, oplyses det.

Powered by Labrador CMS