Tyrkiet

Præsident kalder hollændere nazister

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, langer kraftigt ud efter Holland.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan
- De er levninger fra nazisterne, de er fascister, sagde Tyrkiets præsident om hollænderne under en demonstration i Istanbul.
Offentliggjort

Erdogan talte lørdag til en demonstration i Istanbul, efter at Holland inddrog landingstilladelse til et fly, der skulle til Rotterdam med Tyrkiets udenrigsminister.

- De er levninger fra nazisterne, de er fascister, sagde Tyrkiets præsident og tilføjede:

- Forbyd vor udenrigsminister i at flyve lige så meget som I vil. Men lad os fra nu af se, hvordan jeres fly vil lande i Tyrkiet.

Folkeafstemning

Mevlüt Çavusoglu, Tyrkiets udenrigsminister, ville til Rotterdam til vælgermøde for tyrkiske statsborgere forud for folkeafstemningen i Tyrkiet 16. april om at give præsidentembedet flere beføjelser.

Hollands regering siger, at den af hensyn til den offentlige orden og af sikkerhedsårsager blev nødsaget til at inddrage landingstilladelsen.

Powered by Labrador CMS