Pornomodel og afdød forsker stod bag fup-studie med vigtige corona-forsøg

Nu dukker der flere kuriøse detaljer op i sagen om det stærkt kritiserede studie, der undersøger malariamidlet hydroxyklorokins virkning på COVID-19-patienter. Det skriver Videnskab.dk.

Studiets resultater nåede at få Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Lægemiddelstyrelsen i Danmark til at sætte forsøg med hydroxyklorokin på pause, inden det velansete tidsskrift The Lancet, som udgav studiet, trak det tilbage.

Siden er det er kommet frem, at Surgisphere også har leveret data til et andet COVID-19 studie i endnu et prestigefyldt videnskabeligt tidsskrift, New England Journal of Medicine (NEJM), der nu også er trukket tilbage.

Pornomodel og død forsker bag data

Efter tilbagetrækningen har den britiske avis The Guardian gravet frem, at virksomheden, der har forsynet studierne med patientdata, i virkeligheden er et lille firma med 11 medarbejdere, hvoraf to af dem lader til også at arbejde som henholdsvis pornomodel og science fiction-forfatter. En tredje døde i 2018.

»Det er en af de mest aparte sager, jeg har oplevet som forsker,« siger professor og lægemiddelforsker Anton Pottegård fra Syddansk Universitet til Videnskab.dk.

Hele sagen startede, da et medicinsk observationsstudie 22. maj blev udgivet i The Lancet, som er et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter.

Studiet byggede angiveligt på 96.032 patientjournaler og konkluderede, at dødeligheden var højere blandt patienter, der var blevet behandlet med lægemidlet hydroxyklorokin – et malariamiddel, som er blevet brugt som eksperimentel behandling af COVID-19.

Efter udgivelsen underskrev 180 forskere et åbent brev med 10 bekymringspunkter angående studiet.
Kritikken gik især på studiets data, der bygger på forkerte dødstal og påfaldende detaljerig data fra afrikanske lande.

5. juni gik The Lancet bodsgang og erkendte deres brøler i en stor nyhed på deres hjemmeside.

Fordi firmaet Surgisphere ikke ville udlevere den data, der er blevet brugt i studiet, kunne tre af forskerne bag studiet »ikke længere stå inde for pålideligheden af de primære datakilder«. Derfor måtte studiet trækkes tilbage, skrev The Lancet.

Sagen udvikler sig fortsat

Nu hvor The Lancet har trukket studiet tilbage, skulle man tro, at der kunne sættes punktum i sagen, men der bliver ved med at vælte kuriøse oplysninger frem om firmaet Surgisphere.

Firmaet slog sig på deres hjemmeside op på at være en førende global sundhedsdatavirksomhed med en af de største hospitalsdatabaser i verden.

Den selvudnævnte sundhedsdatagigant havde dog kun 11 ansatte og 240 følgere på LinkedIn, og firmaets ejer, Sapan Desai, gjorde først firmaet til sin fuldtidsbeskæftigelse i marts 2020, efter at have trukket sig fra sin stilling på Northwest Community Hospital (NCH) i delstaten Illinois, USA.

Overfor mediet The Scientist fortæller Desai, at han sagde op på hospitalet af familiemæssige årsager, men mediets gennemgang af domstolsprotokoller afslører hans navn i tre sager om medicinsk fejlbehandling fra Illinois, som er blevet anlagt i anden halvdel af 2019.

Derudover tyder et baggrundstjek af Surgisphere lavet af The Guardian på, at flere af firmaets medarbejdere kun har en meget lille eller ingen forskningsmæssig baggrund.

Firmaets forskningsredaktør lader til at skrive science fiction-bøger som sin fuldtidsbeskæftigelse, mens marketingsdirektøren Ariane Anderson er pornomodel og eventpige.

Thomas Koeningsberger, en anden forskningsredaktør, er slet ikke i live. Han har været død siden marts 2018, påpeger avisen Spectator Australia, efter at have læst hans nekrolog.

Den danske lægemiddelforsker Anton Pottegård mener, at The Lancet og New England Journal of Medicine har »jokket gevaldigt i spinaten«.

Han er bekymret over, at studierne, trods de gabende huller i datagrundlaget, kunne ende i to af verdens mest højtagtede videnskabelige tidsskrifter.

Reflekterer på andre tidsskrifter

Han kalder affæren for »et maskefald for de store videnskabelige tidsskrifter«, og uddyber:

»Når man læser, at et studie er fagfællebedømt, tænker man, at det er blåstemplet, men fagfællebedømmelse er absolut ikke en sikker proces. Dette gælder i særlig grad små tidsskrifter, men jo tydeligvis også i de store,« siger han.

Fagfællebedømmelsen er som udgangspunkt en fin foranstaltning, der højner forskningskvaliteten, mener professoren. Problemet er, at processen er skruet sammen til at antage, at forskerne har rent mel i posen.

»I denne sag har nogle højst sandsynligt bedrevet systematisk svindel, og systemet er ikke gearet til svindel. Det er gearet til, at ærlige forskere indsender deres arbejde med en oprigtig interesse i at forbedre det,« siger han, men understreger, at det overordnet set er godt, at systemet ikke er baseret på en antagelse om, at forskere er interesseret i at svindle.

Både denne sag og den generelle håndtering af COVID-19 i det videnskabelige samfund giver anledning til eftertanke og peger, blandt meget andet, på et behov for at forskere bliver bedre til at gøre deres analyse, resultater og ikke mindst data frit tilgængelige, mener han.