Forfatingskommission

Politisk veteran skal koordinere forfatningskommissionens arbejde

Johan Lund Olsen er blevet udnævnt som sekretariatschef for Forfatningskommissionen

Offentliggjort

Det bliver en herre med mangfoldige erfaringer, der kommer til at koordinere arbejdet i Forfatningskommissionen.

Det er er enigt ansættelsesudvalg, der har indstillet Johan Lund Olsen som sekretariatschef for kommissionen.

I den forbindelse har hans arbejde i de to selvstyrekommissioner vægtet tungt. Han har været medlem af Den Grønlandske Selvstyrekommission fra 2000 til 2003 samt Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommission fra 2005 til 2008.

- Johan Lund Olsen har et stort kendskab til de forfatningsretlige samt folkeretlige forhold, skriver departementet for selvstændighed, udenrigsanliggender og landbrug i en pressemeddelelse.

- Jeg har været utrolig glad for mit arbejde i de to selvstyrekommissioner. Derfor glæder jeg mig meget til at stå i spidsen for Forfatningskommissionens sekretariat og derved få en mulighed for at benytte mig af mine opnåede kompetencer og viden, siger Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen kommer fra en stilling som leder af tilsynsenheden under departementet for sociale anliggender.

Han har en lang politisk karriere som politiker for Inuit Ataqatigiit bag sig. Han har repræsenteret partiet i Landstinget samt i Folketinget som stedfortræder for Sara Olsvig. Han har desuden været medlem af Landsstyret fra 2003 til 2006.

Powered by Labrador CMS