Politisk uenighed om vejen frem for Færøerne

Siden kontaktudvalgsmødet i Torshavn den 16.-17. juni har der været heftig debat på Færøerne om, hvordan landet opnår mere selvbestemmelse i udenrigspolitiske sager.

Det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin mener, at der er brug for færøsk selvstændighed for at opnå mere selvbestemmelse, mens det liberale Sambandsflokkurin mener, at udviklingen kan ske inden for rigsfællesskabets rammer.

Det skriver Rigsombudsmanden på Færøerne i en netop offentliggjort temaorientering.

Selvstændighed eller modernisering af rigsfællesskab

Javnaðarflokkurin, der er det største parti på Færøerne med ni mandater og som aktuelt har regeringsmagten, ønsker at ændre fællesskabet mellem Færøerne og Danmark, så det bliver et fællesskab mellem ligestillede lande, hvilket de mener forudsætter, at Færøerne bliver et selvstændigt land.

Heroverfor står Sambandsflokkurin, der i øjeblikket er i opposition med syv mandater. Partiet ønsker en modernisering i form af en ny selvstyrelov inden for rigsfællesskabet.

Selvom de to partier er uenige om vejen frem for Færøerne, så er de dog enige om målet: At opnå udenrigspolitiske beføjelser og adgang til medlemskab af internationale organisationer.

Færøerne skal tage ansvar 

Ifølge lagmand Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin, så har han gennem flere år oplevet, at man fra dansk side har peget på grundloven som en hindring for, at Færøerne får yderligere beføjelser på det udenrigspolitiske område.

”Det er en kendsgerning, at den nuværende forfatningsretlige status – om end ikke altid formelt, så i praksis – udgør en hindring for medlemskab i internationale organisationer som WTO, NEAFC, NAFO, EFTA eller Nordisk Råd. Selv hvis den nuværende forfatningsretlige status ikke var en formel hindring, ville folkeretten stadig være det. De fleste internationale organisationer tillader nemlig kun medlemskab for selvstændige stater”, skriver lagmanden i et svar fra 26. juni til formanden for Sambandsflokkurin, hvorefter han pointerer, at han mener, at Færøerne selv skal tage ansvar og ændre egen status fremfor at basere sig på mulig velvilje fra andre lande og organisationer.

 Ingen garanti for stærkere økonomi 

Heroverfor giver formanden for Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, udtryk for at grundloven og rigsfællesskabet med Danmark ikke er en hindring for at opnå større udenrigspolitiske beføjelser:

”Hver gang, der har været en udfordring i fællesskabet, har det været muligt at ændre forudsætningerne i rigsfællesskabet inden for grundloven”. Derudover peger Bárður á Steig Nielsen også på, at selvom Færøerne opnår at blive et selvstændigt land, så er det ingen garanti for flere handelsaftaler, medlemskaber eller en stærkere økonomi.

”Tværtimod: Handelsaftaler og medlemskaber af internationale organisationer vil Færøerne altid skulle forhandle sig til”. 

Herudover sikrer rigsfællesskabet ifølge Sambandsflokkurins formand økonomisk rygdækning for eksempel i tilfælde, hvor Færøerne har brug for at optage lån.

Tvistløsningsnævnet 

Bárður á Steig Nielsen forholder sig også kritisk til, at lagmanden har bragt spørgsmålet om selvstændighed og forhandlinger med Danmark på banen, inden det såkaldte tvistløsningsnævn har fremlagt deres afgørelse om muligheden for færøsk medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO. Den afgørelse forventes først at foreligge til efteråret, og vil ifølge Bárður á Steig Nielsen give et mere klart svar på, hvad der kan lade sig gøre inden for grundlovens rammer. De to øvrige partier i oppositionen Miðflokkurin og Fólkaflokkurin har indtaget en mere tilbagetrukket rolle i den aktuelle debat på Færøerne, men deler ifølge Rigsombudsmandens orientering ”målet om større udenrigspolitisk handlerum for Færøerne”.

Forhandlinger til efteråret

Forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne om en kommende samarbejdsmodel forventes at blive indledt i efteråret i forlængelse af tvistløsningsnævnets afgørelse, og håbet er ifølge lagmanden, at der opnås enighed med Danmark om en ny model inden næste lagtingsvalg, der senest skal afholdes den 8. december 2026.

I forbindelse med en udvidet spørgetime i Folketinget den 18. februar 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen, at hun anså aktiveringen af tvistløsningsnævnet ikke alene som en juridisk afklaring, men som et stærkere mandat ”til at skabe et nyt fundament for Færøerne”.