Politisk magtskifte på vej i Island

Når Island går til valg på lørdag tyder alt på et politisk magtskifte. Ifølge de nyeste meningsmålingerne vil de borgerlige partier - Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet - kunne danne en koalitionsregering.

Selv om de to partier er gået tilbage i meningsmålingerne i den sidste uge, så står de til et flertal på 36 af de 63 pladser i Altinget. Derfor er det stort set uden betydning, at 15 partier stiller op til valget.

Den nuværende regering, der består af et socialdemokratisk parti og det socialistiske miljøparti, er til gengæld gået markant tilbage siden sidste valg i 2009, og står nu i meningsmålingen til at få 17 mandater.

Næsten fem år er gået, siden daværende statsminister Geir Haarde gik på nationalt tv og fortalte islændingene, at landet var tæt på en statsbankerot.

Regeringen gik af, og de venstreorienterede partier tog over og vandt en overbevisende valgsejr i 2009. De fik 34 mandater mod de to borgerliges 25. Siden har regeringen arbejdet intenst på at få Island økonomisk på fode igen, hvilket til dels er lykkedes.

En række upopulære sparetiltag og andre økonomiske kunstgreb har været gavnligt for den islandske økonomi, men det har ikke vundet gehør hos de islændinge, der har måttet trække det tunge læs for at komme på fode.

Arbejdsløsheden er faldet, og den er meget lavere end i eurozonen. Det skyldes til dels, at en masse islændinge uden job har forladt landet for at arbejde i Norge.

- Vi må konstatere, at arbejdsdagene er kortere og lønnen bedre. Det giver mere tid til familien, siger kvalitetskontrollør Már Steinsen, der er flyttet til Kragerø i Sydnorge. Han og familien ønsker sig ikke tilbage.

Krisehåndteringen har tæret på regeringen og regeringssamarbejdet, der ikke har været plaget af den store enighed. I tiden efter kollapset så socialdemokraterne deres snit til at sende en ansøgning om islandsk medlemskab af EU, hvilket de venstregrønne var imod.

EU-spørgsmålet fik ikke den sædvanlige hårde medfart i Island, hvor man næsten var parate til alt for at redde sig økonomisk.

I takt med, at det begyndte at gå bedre for Island steg modstanden mod EU igen, og omkring 60 procent af islændingene ønsker ikke at komme nærmere på bureaukratiet i Bruxelles, end man allerede er.

En anden væsentlig årsag til den islandske befolknings manglende tillid til regeringen, skyldes håndteringen af erstatningen i forbindelse med den islandske netbank Icesaves kollaps, hvor regeringen indvilligede i at betale til briter og hollændere.

- Der vendte regeringens popularitet. For almindelige islændinge føltes det, som om regeringen var blevet nikkedukker for udlændinge, og at den var for interesseret i et medlemskab af EU, siger førsteamanuensis Stefania Óskarsdóttir ved Islands Universitet til nyhedsbureauet NTB.

Tilbage står, at den kollektive hukommelse er kort. De to borgerlige partier, der bar en stor del af ansvaret for landets økonomiske sammenbrud, synes at have folkets støtte til igen at overtage regeringsmagten.