rigsfællesskabet

Politiken foreslår minister for rigsfællesskabet

- Danmark må tage større ansvar for at bevare et tæt forhold til Grønland, skriver dagbladet Politiken i en lederskribent

Politiken foreslår en dansk minister for rigsfællesskabet
Offentliggjort

Debatten om rigsfællesskabet tager til.

I juli skrev Sermitsiaq en artikel om et forslag om et nordatlantisk ministerium, som skal bemandes af én fra Grønland.

Læs: Forslag: Lad os få et nordatlantisk ministerium

Nu foreslår Politiken en minister for rigsfællesskabet.

- Danmark må tage ansvar for at bevare et tæt forhold til Grønland. Det er nu udviklingen sker, skriver lederskribent på Politiken Amalie Kestler.

- Der er massiv økonomisk krise, Aleqa Hammonds regering kører glad med underskud på de offentlige budgetter i den ekspansive finanspolitiks belejlige navn (for andet år i træk), skriver hun.

- Samtidig er konflikten mellem Danmark og Grønland om råstofferne ved at gå op i en spids: Det handler ikke blot om at bevare en tæt relation til et medlem af rigsfællesskabet eller om, at danske politikere vil have fingre i penge i den grønlandske undergrund, fremhæver lederskribenten, som mener, at 'der er akut brug for en dansk minister for rigsfællesskabet - med Arktis og gerne de nordiske lande under sit ressort'.

- Det er nu, udviklingen sker, og Danmark må hele tiden være i dialog på højt politisk plan for at følge den. Hvis vi ønsker at sikre et stærkt rigsfællesskab, er vi nødt til at prioritere det højere politisk - ellers ender det med at smuldre, skriver Politikens lederskribent.

Læs hele lederen i Politiken her

Powered by Labrador CMS