tyveri

Politiet vil gerne samarbejde med butikkerne

Politiet afviser, at antallet af butikstyverier er stigende. Tværtimod er der tale om et fald i antallet af anmeldte butikstyverier, oplyser politimester Bjørn Tegner Bay

Politimester Bjørn Bay siger, at politiet gerne vil samarbejde med butikkerne om at nedbringe antallet af tyverier, men han mener ikke, at politiet kan være mere til stede i butikkerne
Offentliggjort

Antallet af anmeldte butikstyverier var i 2016 i hele Grønland det laveste antal i de seneste fem år. I 2016 blev der anmeldt 587 sager, hvilket er et fald på over 20 procent i forhold til 2012.

I Nuuk blev der i 2016 anmeldt 341 sager, hvilket er på niveau med 2015 og 55 anmeldelser færre end i 2012. Så den kraftige stigning, der omtales er faktisk et fald i anmeldelser, oplyser Bjørn Tegner Bay.

Læs: Butikstyve hærger i forretningerne

Modtager klager fra butikker
Flere butikker i Nuuk klager over tyverier, samtidig klager de over, at politiet ikke har tid til at hjælpe dem og følge op på sagerne. Hvad vil politiet gøre ved denne slags kriminalitet?

- Når vi modtager en anmeldelse om butikstyveri, vurderer vi altid, om vi skal rykke ud til sagen her og nu, eller om butikken kan sende de nødvendige oplysninger, for eksempel videoovervågning, til os, som vi så bruger til den videre efterforskning.

- For efterforskningen er det ikke afgørende, at vi kommer 'her og nu'. Kan vi i efterforskningen føre bevis for, at gerningsmanden har stjålet, vil vi selvfølgelig straffe den pågældende for det, siger politimesteren.

Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS