Politiet: Smuglermetode kan koste liv

Folk, der forsøger at smugle narko i kroppen, risikerer invaliderende og i værste fald livstruende skader, siger politiet.

Offentliggjort

Politiet advarer i kraftige vendinger imod at smugle narko i kroppen. Det kan nemlig være særdeles farlig, lyder det:

- Grønlands Politi oplever jævnligt, at der bliver tilbageholdt bodypackere, der forsøger at indsmugle narkotika indvortes.

- Ofte opstår der problemer, der i værste fald kan være livstruende eller invaliderende, så Politiet vil her gerne på det kraftigste advare mod dette, skriver vagtchef Malik Olesen fra Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Vagtchefen understreger, at smugling af narko altid er ulovligt:

- Kan have værst tænkelig udfald

- Men når det sker indvortes, så er det direkte dumhed, der kan have det værst tænkelige udfald for den enkelte. Pårørende, venner eller andre, der har kendskab til denne smuglingsform anmodes om at tale mulige smuglere fra at gennemføre denne farlige og mulige fatale handling, lyder opfordringen fra vagtchefen.

For nyligt blev en mand stoppet i Kangerlussuaq med 300 gram hash i bagagen. Manden indrømmede efterfølgende, at han havde yderligere 200 gram hash inde i kroppen pakket ind i små poser.

Powered by Labrador CMS