Tasiilaq
Politiet: Må være falsk mayday
Politiet i betragter nu lørdagens mayday-opkaldet ved Tasiilaq som en falsk alarm
Eftersøgning efter at nødsignalet mayday blev opfanget ved Tasiilaq i lørdags har ikke givet resultat. Politiet i Sermersooq har indstillet eftersøgningen af eventuelle nødstedte og har også stoppet pan-pan-meldingen gennem Aasiaat Radio.
Politikutteren Sisak III har formentlig lavet eftersøgning i Tasiilaq-området på baggrund af falsk alarm. Der er ikke kommet flere informationer, efter at en båd ved Tasiilaq opfangede en svag mayday-melding gennem VHF-radioen. Der var ingen information, om hvem der sendte opkaldet, og der var heller ingen informationer om position.
- Vi har ikke modtaget anmeldelse om savnede eller ængstelser. Vi vurderer, at der er tale om en falsk alarm. Det blev derfor besluttet søndag klokken 17.30 at indstille pan-pan-meldingen gennem Aasiaat radio, fortæller vagthavende hos Nuuk Politi Mikael Kofoed til Sermitsiaq.AG.
Det er i øvrigt ikke første gang, at der bliver sendt falsk mayday-melding ved Tasiilaq, oplyser han.