Birna Brjánsdóttir

Politiet: Forskellig andel af skyld i drabet på Birna

Løsladelsen af den ene af de to sigtede skyldes, at politiet mener, at han kun har en mindre andel i sagen

Offentliggjort

Politiet i Island har nu et ganske klart billede af, hvordan drabet på Birna Brjánsdottir er foregået.

Det står klart efter den seneste udvikling i sagen, hvor den ene af de sigtede bliver løsladt, mens den anden fortsat skal være varetægtsfængslet.

LÆS: En af de sigtede bliver løsladt

- Deres andel hver især i sagen er blevet betydelig klarere, og dette er resultatet, siger Grímur Grímsson til visir.is.

Dette kan kun tolkes på den måde, at politiet mener, at den mand, de fortsat kræver fængslet, er den, der slog Birna Brjánsdóttir ihjel.

LÆS: Fortsat fængsling af drabssigtede afgøres i løbet af formiddagen

Den anden må efter politiets opfattelse spille en væsentlig mindre rolle i sagen.

Når sigtelsen bliver opretholdt, så tjener det også som en beskyttelse af den pågældende, da man som sigtet har nogle særlige rettigheder. Blandt andet indebærer det retten til en forsvarer og retten til at nægte at udtale sig.

Powered by Labrador CMS