Nuuk

Politiet efterlyser vidner til drab

Politiet i Nuuk vil komme i kontakt med en en kvinde, eller andre personer, som har observeret ting, i forbindelse med drabet i Nuuk

Offentliggjort

Politiet i Nuuk modtog mandag klokken 07.50 en anmeldelse om, at der på adressen Paarnat 18-001, i Nuuk-bydelen Nuussuaq, muligvis befandt sig en død mand.

En politipatrulje og en ambulance blev straks sendt til stedet, hvor beboeren, en grønlandsk mand blev fundet livløs.

Manden blev senere erklæret død og sagen efterforskes som drab.

Efterlyser vidner
Samme dag blev en kvinde anholdt og sigtet for drab på manden, hvor hun efterfølgende blev tilbageholdt af Nuuk Kredsret i 28 dage.

I forbindelse med sagen efterlyser politiet vidner.

- Politiet er interesseret i at komme i kontakt med en kvinde, eller andre personer som måtte have observeret ting af interesse for sagen eller har været på stedet, skriver politikommisær Pavia Kleist i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS