Politibetjentes løn skal undersøges

Grønlandske betjente får umiddelbart en lavere grundløn end deres danske kolleger. Men til gengæld får de løn under uddannelse, mens de danske aspiranter får SU. Politiforbundet vil nu have lavet en tilbundsgående undersøgelse af løn og ansættelsesforhold inden for politiet

Politi, Katuaq, fred og ro
Grønlandske betjente er fortsat utilfredse med overenskomsten fra 2017. Nu vil Politiforbundet se nærmere på ansættelsesvilkår og løn for grønlandske betjente i forhold til deres danske kolleger
Offentliggjort

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har netop været i Nuuk for at tale med de grønlandske politibetjente og høre nærmere om deres arbejdsbetingelser, vilkår og de umiddelbare forskelle i løn og arbejdsvilkår mellem grønlandske og danske kolleger.

Det skriver Sermitsiaq.

I 2017 indgik Grønlands Politiforening og Moderniseringsstyrelsen under den danske stat en ny overenskomst efter flere års forhandlinger. Overenskomsten betød, at lønnen til grønlandske betjente steg med 3,8 procent over fem år. Derudover steg honoraret for at blive kaldt på arbejde uden for normal arbejdstid.

Men de grønlandske betjente fik fortsat mindre i løn end deres danske kolleger. Årsagen var ifølge Moderniseringsstyrelsen, at det ellers ville medføre en ubalance i forhold til det øvrige offentlige arbejdsmarked. Dengang udtalte en utilfreds formand for Grønlands Politiforening, Jesper Fleischer, at der var tale om et ultimatum fra Moderniseringsstyrelsens side, og ikke en forhandling mellem parterne.

Læs: Fortsat lavere løn til grønlandske betjente

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS