Politibetjent: - Jeg er stolt af mit arbejde

#stolt-af-mit-arbejde! Sådan indleder Julie Senderovitz Bendtsen et privat opslag på Facebook om hendes indtil videre ni år hos Grønlands Politi. Opslaget har vakt opsigt. Det er blevet liked over 1.500 gange, delt næsten 300 gange og er blevet kommenteret 250 gange.

- Jeg har i langt tid gået og tænkt på, at jeg vil skrive dette, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Skældud på facebook
Det har især været, når folk i forbindelse med artikler eller opslag på de sociale medier har skældt ud på politiet, at Julie Senderovitz Bendtsen fik trang til at kommentere på det.

- Der gør ondt på mig, når vi bliver besklydt for, at vi aldrig laver noget. For jeg ved, hvor meget mine kollegaer og jeg knokler, siger hun.

Tunge sager
I sit opslag beskriver Julie Senderovitz Bendtsen de mangeartede, ofte vanskellige opgaver, som hun og hendes kollegaer bliver sendt ud til.

- Jeg har været til flere færdselsuheld, både mindre, men også dem med dødelig udgang. Jeg har taget hånd om dem, der var vidner til uheldene, jeg har taget hånd om de implicerede og ikke mindst taget hånd om dem der var skyld i uheldet, for alle er påvirket, skriver hun.

Drabssagerne kræver, at betjentene bevarer et køligt hoved uanset, hvad der måtte møde dem på den anden side af døren. De skal tale med vidnerne og bevare overblikket.

- Herefter følger den tunge svære vej til de pårørende som skal have verdens sværeste besked: din nærmeste er her ikke mere!, skriver Julie Senderovitz Bendtsen.

Ville helst tage børnene med hjem
Der er dog en type sager, som i særlig grad påvirker hende. Det er de sager, hvor der er børn indblandet.

- Jeg har set SÅ mange børn i øjenene, hvor ord har været unødvendige; frygten, sorgen og flovheden lyste igennem alt, skriver hun.

Det er som om den rent professionelle tilgang ikke helt slår til, når man kigger ind i disse børneøjne.

- Jeg kaster mig imellem parterne ved et slagsmål eller stopper en hashhandel helt uden at tænke over det. Men det er svært at holde følelserne væk, når der er børn, siger hun.

Når politiet bliver kaldt ud til husspektakler eller slagsmål, hvor der er børn i hjemmet, så bliver socialvagten tilkaldt. Men det føles alligvel ofte, som om man er for få til at håndtere de mange sager.

- Nogle gange når jeg går derfra, så tænker jeg, at jeg helst bare ville tage børnene med hjem.

Og hvis man lige har set den slags ting, så kan en hurtig kommentar på facebook om politiets manglende indsat virke enddog særdeles letkøbt.

- Jeg er stolt af mit arbejde og glad for det. Og jeg er stolt af mine kollegaer. Fordi jeg ved, hvor mange mennesker vi hjælper, fastslår Julie Senderovitz Bendtsen.