status
Politi: Voldsom weekend i Nuuk
Nuuk Politi melder om endnu en travl weekend. Socialsagerne præger døgnrapporten
Endnu engang har det været en travl weekend for Nuuk Politi, der i weekenden har måtte rykke ud til mange husspektakler, hvor vold og alkohol har været indblandet, ligesom gadeuorden har præget nattelivet.
Det oplyser vagthavende hos Nuuk Politi, Karl Sværd.
Læs også: Ung pige forsøgt voldtaget
- Vi har oplevet ekstraordinært mange husspektakler. Jeg har noteret mig, at vi har 18 sager, hvoraf en stor del af dem er tunge sociale sager, siger Karl Sværd, der også kan oplyse, at der også er oprettet fire voldssager.
- Jeg kan ikke sige, så meget om voldssagerne. Men de er sendt videre i systemt, siger han til Sermitsiaq.AG.
I weekenden før - den 6.-7. juli - var også en travl weekend for poltiet i Nuuk, her noterede man 158 sager til døgnrapporten. Det var alt fra simpelt tyveri til vold.