PN: Atlantlufthavn syd for Nuuk - men først 1.200 meter baner
Partiet mener, at forslaget fra Naalakkersuisut i realitet betyder, at Narsarsuaq og Kangerlussuaq lukkes som lufthavne.
Løbet er reelt kørt - et klart flertal vil torsdag stemme for lufthavnspakken. Alligevel argumenterer Partii Naleraq fortsat for sine alternative løsning med ni 1.199 meter bane og en grusbane i Ittoqqortoormiit. Først derefter skal der bygges en lufthavn i Nuuk - og det skal være løsningen med at bygge på skærene syd for byen, mener partiet.
- 1.199 meter baner er tilpasset til moderne flytyper, hvilket er fremsynet, da man må overveje at bruge andre flytyper af hensyn til en mere hensigtsmæssig strukturering af flytrafikken i Grønland, efter at Bombardier-fabrikken har meddelt at ville stoppe produktionen af Dash 8-0400, skriver partiet i sin mindretalsudtalelse i finansudvalget.
- Udviklingen af lufthavne uden for Nuuk og Ilulissat vil medføre, at der vil være større grundlag for ikke offentligt betalte rejser. I takt med udviklingen i Nuuk og i og med, at der bliver flere private rejser vil der skabes grundlag for etablering af atlantlufthavn syd for Nuuk.
Partiet mener, at en nedgradering af Kangerlussuaq og Narsarsuaq til heliport ligger skjult i forslaget fra Naalakkersuisut - selvom man ikke siger det åbent.
- Naalakkersuisuts forklaring orn, at den danske stats investering skal sikre sikkerhedspolitikken betyder, at Kangerlussuaq ikke skal konkurrere med Nuiik og Ilulissat lufthavne. Dette blev ogsa klart udtrykt i koalitionens og Demokraternes aftale, det vil sige, at man forst senere kan behandle løsningen for Kangerlussuaq, men hvor man samtidig kræver, at det ikke må betyde udgifter for offentlige kasser, skriver partiet i betænkningen.
Partii Naleraq er stærk modstander af nedgraderingen, som ifølge beregninger som Rambøll har foretaget for Naalakkersuisut vil medføre en betydelig affolkning af de to bygder.