I sidste uge behandlede Folketinget et lovforslag,
der viderefører den gældende ordning om ret til plejevederlag ved
pasning af døende på Færøerne og i Grønland.
Plejevederlaget er et vederlag, som kommuner kan udbetale
til personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Formålet
med lovforslaget er at sikre, at personer, der passer en nærtstående, som
ønsker at dø i eget hjem, og hvor den døende er bosiddende på Færøerne eller i
Grønland, har ret til plejevederlag efter ældreloven.

Grænsehindring i rigsfællesskabet
Lovforslaget er en udløber af regeringens ønske om at løse grænsehindringer
inden for rigsfællesskabet i samarbejde med Naalakkersuisut. I det her tilfælde
at løse spørgsmålet om orlov for færinger og grønlændere bosiddende i Danmark,
der ønsker at passe en nærtstående døende på Færøerne eller i Grønland samt
tilsvarende for danskere med ophold på Færøerne og i Grønland.
Ifølge lovforslaget er det en betingelse for at yde plejevederlag, at
hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at
den nærtståendes tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller
forbliven på sygehus eller ophold på plejehjem, i plejebolig eller lignende.
Det er endvidere en betingelse, at den nærtstående er
indforstået med etableringen af plejeforholdet. Det forudsættes også at der er
tale om terminal pleje i en afgrænset periode.