Annonce
Plejemor: Ventetiden er ikke det værste
Der kan gå nogle måneder fra man har sendt en ansøgning, til man bliver godkendt som plejeforælder af kommunen, men det er manglende støtte, når man endelig får barnet, der er sværest, fortæller en plejemor.
Kommuner mangler plejefamilier. Det har flere kommuner bekræftet overfor Sermitsiaq.AG. Til trods for manglen kan borgere, der ansøger om at blive plejefamilier vente i flere måneder.
Annonce
Kirsten Karlsen fra Aasiaat har to biologiske børn og to plejebørn boende hos sig. Hun er en af dem, der har sendt en ansøgning, og stået i uvished i flere måneder, før hun kunne kalde sig plejemor for anbragte børn uden for hjemmet.
Plejemoren fortæller til Sermitsiaq.AG om den generelle proces, borgere går igennem når de har sendt en ansøgning om at blive plejeforældre. Borgeren skal indsende en ansøgning til kommunen, der derefter inviterer til en samtale.
Der indhentes straffe- og børneattest fra Grønlands Politi, mens borgeren skal igennem en lægelig undersøgelse for at slå fast, borgeren ikke har smitsomme sygdomme eller misbrug af euforiserende stoffer.
- Jeg husker, at der gik et par måneder med behandling af ansøgningen. Men det er faktisk ikke det, der har fyldt mest efter at jeg endelig er blevet plejemor, fortæller Kirsten Karlsen.
Efterlyser mere info
Som nybagt plejemor til børn, der ikke længere er spæde, har der været flere spørgsmål omkring rettigheder, pligt og handlemuligheder, som har presset sig på hos Kirsten Karlsen.
- Hvor meget skal barnets biologiske forældre være informeret og give samtykke, før jeg kan tage barnet med til læge eller tandlæge? Jeg manglede generelle informationer om handleplaner og omkring samvær. Jeg måtte søge svar hos kommunen hen ad vejen, siger Kirsten Karlsen.
Hun påpeger, at mere oplysning om generelle forhold, lovgivning, rettigheder og pligt kan være med til at tiltrække flere plejefamilier.
- Det er ikke rart at stå med plejebørn og prøve at starte en relation nærmest i blinde. Vi modtager børn og overtager dermed opdragelsen af barnet fra deres forældre. Mere information før plejetilladelse vil give bedre forudsætninger for barn og relation til plejefamilie, mener plejemoren.
Givende erhverv
Til trods for den lange ventetid og manglende informationer omkring generelle forhold for plejefamilier mener Kirsten Karlsen, at plejebørn er en positiv oplevelse for hende og hendes familie.
Blandt andet er hun og hendes familie blevet mere tætte efter, hun fik plejebørn.
- Jeg har altid godt kunne lide, når mine børn har venner på besøg. At have plejebørn får os som familie til at komme tættere på hinanden. Og vores værdier som familie kommer mere i spil. Jeg kan også se, at mine børn tager godt imod deres plejesøskende, og inddrager dem i vores familieværdier, siger Kirsten Karlsen.
Hun er begyndt at deltage til socialstyrelsens kurser om plejeforældreskab og har derigennem fået flere bekendte i lokalområdet, som også er plejeforældre, hvilket hun er glad for. Efter påske skal socialstyrelsen holde et opkvalificerende kursus for plejefamilier i Aasiaat.