Annonce
Plejehjem ramt af galopperende priser
En udvidelse af alderdomshjemmet i Upernavik bliver ikke gennemført i år, fordi byggebranchen har travlt og skruet priserne gevaldigt op.
Avannaata Kommunia havde i foråret en udbudsrunde på udvidelsen af alderdomshjemmet i Upernavik, og prisen per kvadratmeter steg fra det normale niveau på 20.000 kroner til mellem 40.000 og 60.000 kroner, oplyser borgmester Palle Jeremiassen til KNR.
Annonce
Håndværksvirksomhederne i Nordgrønland har travlt og de højere priser har kommunen valgt at sige nej tak til.
Udbygges i etaper
I stedet vil man forsøge sig med at udvide hjemmet i etaper.
Udvidelsen er på 990 kvadratmeter, så der bliver plads til yderligere 29 ældre. I dag kan alderdomshjemmet rumme 22, oplyser KNR.