finanslov 2018

Plejefamilier får 900 kroner ekstra

Vederlaget fra plejfamilier hæves for første gang i 10 år

Offentliggjort

Landets plejefamilier får en højere godtgørelse for deres indsats. Det fremgår af finanslovsforliget for 2018.

Vederlaget for plejefamilier hæves fra 4.123 kroner til 5.028 kroner. Til det formål vil Inatsisartut bevillige 2 millioner kroner ekstra i bloktilskud til kommunerne. Sidste gang vederlaget blev justeret var i 2008.

- Forhøjelsen af bevillingen er som følge af, at Naalakkersuisut ønsker at forbedre forholdene for landets plejefamilier gennem en forhøjelse af plejevederlaget samt tilhørende takster i form a fkost-, tøj- og lommepenge med virkning fra 1. januar 2018, står der i kommentarerne til finanslovsforslaget.

Ny strategi
Naalakkersuisut regner med, at flere børn vil komme i familiepleje som følge af forhøjelsen af vederlaget.

- Med forhøjelsen af bloktilskuddet kompenseres kommunerne for en forventet øget anvendelse af familiepleje som følge af forhøjelsen af satserne, står der i bemærkningerne.

Allerede til næste år kan der dog ske en ny ændring af vederlaget. Der arbejdes nemlig på, at der skal være forskel på plejevederlaget alt efter opgavens omfang. Det fremgår af finnslovsaftalen.

- Naalakkersuisut arbejde i øjeblikket på en plejefamiliestrategi, der forventes at træde i kraft i løbet af 2019. På baggrund af denne strategi forventes plejefamilievederlaget at blive baseret på en mere differentieret model, hvor plejevederlaget er afhængig af kravene til plejefamilien, hedder det i aftalen.

Derudover skal strategien også omfatte en udvikling af kompentencerne hos plejefamilierne.

Powered by Labrador CMS