KL

DK

Planer om atomkraftværk i Nuuk – i 60’erne

Grønlands første, offentlige elværk blev taget i brug 26. oktober 1949.

I 1960’erne drøftede Grønlands Tekniske Organisation og Atomenergikommissionenmulighederne for at bygge et atomkraftværk i Nordhavnen i Nuuk. Planen var at sprængeen tunnel ind i fjeldknolden til venstre i billedet, hvor der i dag stadig er farverige spor efterophalingsspillet til Grønlandsflys Catalina-vandflyvere. Planerne blev aldrig realiseret, og i stedetblev der i 1970’erne opført et konventionelt elværk i Nordhavnen, som i dag bliver brugt somreserveelværk for vandkraftværket i Buksefjorden.
Redaktionen
Offentliggjort

Hyppige og meget langvarige strømsvigt i de tumultariske dage i uge 48 i Nuuk er også fortællingen om årtiers umættelige behov for energi i landets hastigt voksende hovedstad.

Mange planer er gennem årene blevet udtænkt for at imødekomme det stigende forbrug af el, vand og varme, og Kommuneqarfik Sermersooqs ambitiøse plan om 30.000 indbyggere i 2030 i Nuuk og de tre forstæder Nuussuaq, Qinngorput og Siorarsiorfik kræver masser af energi fra vandkraftværket i Buksefjorden til at dække de ny beboeres behov for lys og kraft samt afbrydelig elvarme.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Flere udvidelser af elværket i Nuuk blev gennemført i løbet af 1950’erne, men kapaciteten haltede hele tiden efter det stærkt stigende forbrug. Som en konsekvens af den stigende efterspørgsel indførtes 1. april 1964 en forbrugsbegrænsende takstforhøjelse, men lige meget hjalp det. Forbrugerne ville have lyset tændt i vintermørket.

Noget skulle der ske – ikke mindst i lyset af G-60 politikken, som koncentrerede befolkningen i de større byer; ikke mindst i Nuuk, som anslået ville have 12.600 indbyggere i 1975. (Dette tal nåede byen dog først i 1995). Grønlands Tekniske Organisation planlagde at opføre et nyt elværk i 1964, men så kom en ny og ganske uventet spiller på banen.

Arkivkassen på Rigsarkivet

Folketinget vedtog i december 1955 loven om en atomenergikommission, som skulle undersøge mulighederne for en fredelig anvendelse af atomenergi.

Atomenergikommissionen udgav i marts 1961 rapporten »Undersøgelse af mulighederne for atomenergiens anvendelse til et kraftvarmeværk i Godthåb i Grønland«. Rapporten anbefalede at sprænge en tunnel i en fjeldknold på hjørnet af 400-vejen og Sarfaanguit i Nuuk. Det var samme fjeldknold, hvor Grønlandsfly anlagde et ophalingsspil til sine Catalina-vandflyvere.

Nuuk havde dengang 3.000 indbyggere, men G-60 politikken forudså en voldsom befolkningsvækst, og atomkraftværket skulle dimensioneres, så det i første omgang kunne el- og varmeforsyne en by med 5.000 indbyggere og i næste omgang en by med 10.000 indbyggere.

I dag lyder det fuldstændigt vanvittigt at opføre et atomkraftværk midt i en hovedstad, men i 1950’erne og 1960’erne var der globalt en tyrkertro på atomkraften som løsning på fremtidens energiforsyning.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

samfund indland
Powered by Labrador CMS