Peter Schultz stopper som departementschef

På grund af hårdt arbejdspres er Peter Schultz med øjeblikkelig virkning stoppet som departementschef for Formandens Departement

58-årige Peter Schultz fratræder officielt sin stilling som departementschef for Formandens Departement med virkning fra den 1. marts 2013. Her ses han ved en tidligere begivenhed sammen med sin hustru Lisbeth. Foto: Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

Formandens Departement skal nu på udkig efter en ny departementschef. Det sker, fordi Peter Schultz med øjeblikkelig virkning er stoppet som departementschef.

- Peter Schultz har ønsket at fratræde sin stilling grundet et større arbejdspres i løbet af de seneste otte år, hvor han udover stillingen som øverste departementschef har bestridt stillinger som chef for det tidligere Personaledirektoratet, souschef i Landsstyrets Sekretariat og chef for Finansdepartementet.

Peter Schultz er med virkning fra den 17. november stoppet med at udføre funktionen, men vil frem til 1. marts 2013 bistå og stå til rådighed for Formandens Departement, oplyser Søren Stach Nielsen, departementschef for Formandens Departement.

Søren Stach Nielsen er indtil videre konstitueret som departementschef for Formandens Departement.

58-årige Peter Schultz fratræder officielt sin stilling med virkning fra den 1. marts 2013.

Powered by Labrador CMS