Nuuk
Pernille Højmark og Qarsoq spiller sammen
Der skal indspilles en ny musikvideo i forbindelse med Sweethearts ophold i Nuuk
Lallaatis evergreen ’Asanninnilersaarut’, der ofte bliver sunget ved festlige lejligheder, bliver igen foreviget.
Det er rockgruppen Qarsoq fra Nuuk, der i samarbejde med den danske gruppe The Sweethearts med Pernille Højmark som forsanger skal indspille sangen.
Sweetheards skal spille på Hotel Hans Egede, hvor de også får selskab af gruppen Qarsoq lørdag aften.
Pernille Højmark, der også er kendt som en dygtig skuespiller, kender Nuuk i forvejen. Hun har boet i Blok P sammen med sin familie i sin barndom. Nu får hun et gensyn med sin barndomsby, der i dag ikke længere har Blok P.
Qarsoq spillede på Thulebasen i sommeren 2010, hvor de mødte The Sweethearts. Der spillede de ’Asanninnilersaarut’ sammen, som de også fik oversat til dansk. Nu kommer der er et gensyn, hvor The Sweethearts skal være i Nuuk en uge.
- Det er planen, at vi skal indspille sangen sammen med The Sweethearts og lave en musikvideo til sangen, oplyser Albrecht Damgaard fra Qarsoq til Sermitsiaq.AG.
Sweethearts spiller på Hotel Hans Egede fredag og lørdag og får selskab af Qarsoq lørdag aften.