Per: erhverv er fremtiden!

Offentliggjort
Ilanngussaq qinigassanngortittup kisimi isumagaa. Sermitsiamiit ilanngussanik allanngortitsineq ajorpoq, peersisinnaallunili.
Dette indlæg er udelukkende udtryk for kandidatens egen overbevisning. Sermitsiaq redigerer ikke i indholdet, men forbeholder sig ret til at fjerne indlæg.

Mit navn er Per Thomsen, og jeg stiller op til valget for Demokraterne i Nuuk

Af Per Thomsen,Kandidat for Demokraterne i Nuukhttp://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen

Et dynamisk erhvervsliv fungerer bedst, når der er et minimum af indblanding fra offentlig side. Vi skal derfor kun koncentrere os om at tilbyde de bedste rammer for erhvervslivet.

Offentlig indblanding i erhvervslivet er en dårlig forretning for Grønland - det er også historisk bevist i Grønland.

Jeg går derfor også til valg på at arbejde hårdt for at fjerne det eksisterende overflødige bureaukrati.

Det er derfor også min klare holdning, at det at benytte skatteborgernes penge som risikovillig kapital i diverse erhvervsprojekter helt skal udfases. Skatteborgernes penge skal under ingen omstændigheder bruges spekulativt.

Derimod skal det offentlige anvende midlerne til at få skabt de mest optimale rammer for erhvervslivet. Herefter er det op til erhvervslivets aktører at udfylde dem på den bedst tænkelige måde.

Grønlands fremtid vil helt sikkert også skulle bygges på unge og ihærdige ildsjæle, som vi fra offentlig side har pligt til at hjælpe igang.

Med hensyn til min ide om at støtte nye iværksættere - lad mig slå en ting fast med det samme: støtte fra offentlig side til nye iværksættere skal IKKE benyttes til en eventuel nedsættelse af pris - men KUN til starthjælp, finansiel rådgivning, hjælp til etablering af forretningsplan og så videre.

Efter at iværksætteren har etableret sin forretning / virksomhed, så skal den naturligvis kunne fungere på lige vilkår med andre eksisterende virksomheder på markedet.

Jeg ser det derfor heller ikke som en hindring at støtte iværksættere, som satser på virksomhedsideer, hvis der allerede findes tilsvarende virksomheder. Konkurrence er essentielt i et hvilket som helst samfund - når vi snakker omkring økonomisk udvikling, men også når vi snakker omkring erhvervslivets udvikling.

Ved god konkurrence virksomheder imellem opnår man i særlig grad også et effektivt og innovativt erhvervsliv, hvor de ineffektive og dårlige virksomheder på sigt bliver nødt til at stramme op, hvis de skal kunne fungere i fremtiden.

Konkurrence er et sundt tegn for hvilket som helst samfund, og det grønlandske samfund og erhvervsliv har også brug for konkurrence.

Efteruddannelse er her også et vigtigt punkt - som jeg også har nævnt før under valgkampen. Det er primært fordi, at det grønlandske samfund gennemgår nogle store forandringer i disse år. Efteruddannelse og opkvalificering bliver med andre ord nøgleord på arbejdsmarkedet de kommende år.

Mange af de nuværende arbejdspladser vil ændre indhold eller blive udfaset. Det er særligt de ufaglærte, som vil blive ramt af ændringerne på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi fra offentlig side støtter erhvervslivet i deres behov og ønsker omkring efteruddannelse, så vi i tide får efteruddannet arbejdskraften - f.eks. også til andre erhverv. På denne facon, så kan vi også undgå en mulig varig arbejdsløshed.

En stemme på mig ved Kommunalvalget er derfor også en stemme for et bedre konkurrencedygtigt erhvervsliv i Grønland.

Du kan du også downloade min folder og min valgplakat

Powered by Labrador CMS