Pengefalskneri i Maniitsoq

En falsk 100 kroner seddel er blevet beslaglagt af Maniitsoq Politi, og der kan være flere falske sedler i omløb i Maniitsoq.

En falsk hundrede kroner seddel, det er dog ikke den der blev beslaglagt af Maniitsoq Politi i lørdags.
Offentliggjort

En falsk hundrede kroner seddel er blevet beslaglagt af Maniitsoq Politi i lørdags. Den falske seddel var blevet brugt i en butik, oplyser Maniitsoq Politi.

– Maniitsoq Politi ved, hvem der har anvendt den falske 100-seddel. Men vi har endnu ikke fået fat i personen, siger vicepolitikommissær i Maniitsoq Politi Eigil Lyberth.

Der kan være flere falske pengesedler i omløb i Maniitsoq.

–Når det virker, plejer folk at prøve igen, forklarer Eigil Lyberth.

Vicepolitikommisæren beder Maniitsoq borgere om, at henvende sig til politiet hvis de opdager, at de har fået en falsk seddel.

Powered by Labrador CMS